Kræftfremkaldende stof fundet i populær chokolade

Nils Würtzenfeld

436 uger siden

|

10/07/2016
Den tyske organisation Foodwatch har gjort et foruroligende fund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den populære Kinder-chokolade kan være farlig at sætte tænderne i.

Det advarer den uafhængige, tyske organisation Foodwatch nu om. Det skriver The Independent.

Ifølge Foodwatch har man nemlig fundet alt for store mængder af kulbrinte fra mineralolie i den populære børnechokolade. Et stof der sandsynligvis er kræftfremkaldende.

Den tyske organisation har testet 20 forskellige Kinder-produkter, og ud af disse indeholdt tre et 'faretruende' højt indhold af det farlige stof.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er i flere af de populære Kinder-produktter, der er fundet det farlige stof. Foto: Shutterstock

Foodwatch kræver nu, at Kinder-producenten Ferrero trækker deres Kinder Riegel chokoladebar, Lindt Fioretto Nougat Minis og et andet tysk produkt tilbage fra butikkerne, men denne opfordring har Ferrero, ifølge Foodwatch-talsmand, Johannes Heeg, afvist.

- De har nægtet at tage produkterne ud af salg. Og i stedet for at fjerne dem fra hylderne og advare forbrugerne, at de (Ferrero, red.) sagt, at de har fulgt de lovmæssige retningslinjer, forklarer Johannes Heeg og henvender sig derfor til forbrugeren.

- Man kan ikke se det eller smage det, men det er der. Vi anbefaler derfor, at man ikke køber disse produkter, da indholdet (af stoffet, red.) simpelthen er uacceptabelt af indtage, lyder det.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: