Klamt bageri lukket i en fart: Du skal smide brødet ud

Sol Stoffregen

463 uger siden

|

06/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag var Fødevarestyrelsens Rejsehold på uanmeldt besøg hos en bager i Københavns Nordvestkvarter, der ikke levede op til helt basale hygiejnekrav, og derfor blev stedet lukket med det samme.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen kunder, der har købt brød og andre bagervarer fra bageriet på Drejervej 8B, 2400 København NV til at smide tingene ud. Varerne kan være sundhedsskadelige på grund af de klamme forhold på stedet.

Læs også: Sauce kaldes tilbage: Kræftfremkaldende stof fundet

Fødevarestyrelsen fandt fladbrød, der var bagt i beskidte lokaler, hvor håndteringen af fødevarer ikke blev overholdt. Derudover var æltemaskinerne urene, og dejen blev behandlet på snavsede stofstykker. Bageriet havde heller ikke styr på den obligatoriske sporbarhed, som skal sikre, at evt. farlige fødevare kan lokaliseres.

Det lukkede bageri fik frataget sin æltemaskine og andet udstyr, og har fået besked om at destruere 26 sække med mel, fordi de ikke var opbevaret korrekt.

Det vides ikke, om bageriet må åbne igen og i så fald hvornår. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: