Du kender det sikkert: De sdste timer på arbejde bliver øjenlågnene tunge, og du har mest af alt lyst til en lur. Men når klokken bliver 23, kvikker du op og har slet ikke lyst til at gå i seng.
Videnskab.dk har spurgt Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet, hvorfor.
Forklaringen er helt naturlig, omend noget kringlet. To biologiske systemer styrer sammen, hvornår vi bliver trætte. Det ene bygger et søvnbehov op, mens det andet styrer vores døgnrytme.
- Det homeostatiske system er bestemt af signalstoffer, og processen opbygger et behov for søvn i et neurokemisk system, mens du er vågen. Dette behov afspilles, når man sover. Den circadiane rytme står for døgnrytmeprocessen, og bliver styret af klokke-gener, som blandt andet udtrykkes af kortisonniveauet, fortæller han.
Kortison er kroppens stresshormon. Det har vi mest af om morgenen og formiddagen, og det daler i løbet af dagen.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
- Når man ser på processerne, er der to vinduer, der er afgørende for, hvornår man har behov for søvn. Det ene tidspunkt er omkring middag, og det andet indtræder om aftenen mellem klokken 22 og 23. Overskrider man det punkt vil søvnforsinkelsen stige, hvilket mange oplever som at man frisker op igen, siger Poul Jennum.
I de sydeuropæiske lande udnytter man de vinduer til at tage en siesta. Herhjemme er der ikke mange, der sover til middag, og derfor bliver vi trætte sidst på dagen.
Poul Jennum fortæller, at selvom man føler sig frisk igen kl. 23, har kroppen alligevel brug for at sove. Fidusen er at undgå at blive frisk igen, da det går ud over kvaliteten af søvnen.
Ifølge søvnprofessoren er det bedst at falde i søvn ved 22-23 tiden, hvis man skal op ved 6-7-tiden.
