Bliver du snydt for penge? Stor forskel blandt bankerne på denne konti

Skrevet af Emil Martesen

26/04/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bliver du snydt for penge?

Dagens topnyheder

Renten på danskernes lønkonti kryber opad, og derfor spiller valget af bank en endnu større rolle for privatøkonomien.

Men på trods en generel stigning i renteniveauet, er det dog langtfra alle banker, der tilbyder lige lukrative vilkår for deres kunder. Jens Uhrskov Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, lægger ikke skjul på, at forskellen mellem bankernes renter er markant:

"Der er en væsentlig forskel", siger Jens Uhrskov Hjarsbech ifølge B.T., og understreger i samme ombæring, at man ikke bør spare decideret op på sin lønkonto:

"Man skal huske på, at har man 10.000 kr. stående på en bankkonto, så betyder det ikke meget på et år, og forhåbentligt har folk ikke mange penge stående på lønkontoen, for det er ikke der, man skal spare op. Man får ikke guld og grønne skove ved at flytte til en bank med en bedre rente på lønkontoen, men jeg synes, der er stor forskel".

Inden for den seneste tid har Nykredit sat en ny standard ved som den første storbank at hæve indlånsrenten på lønkonti til markante niveauer. Her fortæller han, at det er positivt, at de hæver renten, for det sætter pres på andre banker for at følge efter den udvikling der kan gavne forbrugerne.

Foruden Nykredit er det værd at bemærke, at banker som Grønlandsbanken, Lunar og Coop Bank også rangerer højt på listen over attraktive rentesatser på indlån, selvom de konkrete satser kan variere afhængig af kontoens saldo.

Men selvom forskellene kan virke fristende, påpeger han, at en jagt på højere renter på lønkonti ikke nødvendigvis er den mest profitable strategi. Han anbefaler i stedet, at man søger mod særlige opsparingskonti, hvor renterne er væsentligt højere.