5 ting jeg lærte, da jeg sagde ja til min datter i 24 timer

Alexander Klemp

|

25/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske blogger Megan Conley skrev sidste tirsdag et blogindlæg på Huffington Post, hvor hun fortalte om de erfaringer, hun gjorde, da hun sagde "ja" til alle sin datters ønsker i et døgn. 

Ideen er som taget ud af filmen "Yes Man" med Jim Carrey, hvor han skal sige ja til alt. Det ændrer fuldstændig hans syn på livet, og det samme gælder for Megan og hendes datter. 

Blogindlægget er blevet delt og liket over 51.000 gange, og vi bringer her en oversat version. 

Læs også: Barnets far glemmer aldrig, det han så, da jordemoderen løftede babyen

Hun skriver:

Min seks-årige datter kom hjem fra sin bedstemor med det der særlige "jeg har en fantastisk idé"-blik i øjnene. Hun havde set et program på Disney kanalen, hvor nogle unger havde en ja-dag, og det spurgte hun så, om vi ikke kunne prøve. 

Min første tanke var: Det er derfor, vi ikke har alle de børnekanaler på tv.

Min næste tanke var: Hvorfor egentlig ikke?

Læs også: Pige kommer med morsom og upassende reaktion, da hun får at vide, hun skal være storesøster

Vi besluttede så, at dagen skulle være sammen med hendes lillesøster, som er for lille til at forstå konceptet, men som helt sikkert vil elske det. Derudover havde vi fire regler. Ingen ture længere en time fra hjemmet. Ingen permanent hårfarve. Ingen køb over 170 kroner og intet, som kunne gøre os eller andre fortræd.
Jeg skriver det her på den anden side af vores store dag, og selvom jeg er fuldstændig smadret, så mindede den her dejlige dag mig om nogle ting, som min trætte mor-hjerne har glemt. 

1. Mine børn er ikke små uhyrer, som vil vinde over mig. 
Det lyder måske en smule dramatisk, og jeg har da også rigtig søde børn. Men nogle gange, så føles det som om, at man tager en rustning på for at være mor. Nogle gange er det som om, at det er mig imod dem. Der er altid kampen om sengetid mod de evindelige undskyldninger for et par minutter mere. Et rent hjem mod klistrede fingre. Men jeg gik ind til ja-dagen på en anden måde. Vi var i det sammen. Jeg skulle ikke lede nu - jeg skulle bare være med.
Og det var fantastisk. Vi snakkede og grinede mere, end vi længe har gjort. Et sted mellem bageren og videoudlejningen blev jeg mindet om, at vi er et fællesskab lige så meget, som vi er mor og barn. 

Læs også: Se en bedstemors ubetalelige reaktion: Overraskes da barnebarn bærer samme gallakjole, hun bar for 57 år siden

2. Hvad vores børn vil have, er ofte ret kært. 
Selvfølgelig var der nogle ønsker, som ikke overraskede mig. Videoudlejning, fast food middag og pjække fra skolen. Men der var også de enkle og rigtig søde ønsker. En køretur op i de nærliggende bjerge, så vi kunne se den sidste vintersne, yndlingsslikket til hendes søster og et superhelte kostume lavet af papir. Det mest overraskende var de ting, som hun ikke bad om. Der var intet ønske om legetøj. Hun ønskede næsten kun oplevelser - helst nogle, som involverede mig eller hendes søster. Hun brugte dagen på fylde sit hjerte i stedet for sit legetøjssamling.

3. Du behøver ikke altid sige “nej” for at sige nej.
Alle er en nybegynder, når man får sit eget barn. Min datter fandt hurtigt på nogle måder at omgå de fire regler, som jeg havde lavet. Min favorit var, da hun ville tegne med tusch på sine vægge. Jeg ville ikke bryde vores kontrakt, så jeg appellerede til hendes fornuft ved at  sige, at hun måske ikke ville have de samme tegninger på sin væg i årevis. Det kunne hun sjovt nok se ideen i, så hun foreslog selv, at vi hang noget papir op på væggen, så hun kunne skifte tegningerne ud, når hun blev træt af dem. Vi blev partnere i et øjeblik.

Læs også: 8 tegn på at du faktisk er i et seriøst forhold

4. At sige “ja” lærer vores børn en helt ny tankegang.
Dagen blev ikke så meget kaos, som jeg troede den ville være. Når jeg iagttog hende tænke over, hvad hun skulle spørge om, så kunne jeg også se, hvad hun skulle fravælge. Denne dag kommer en gang om året, så hun skulle vælge hvad hun aller helst ville. Det var en tankegang, som jeg har nægtet hende med alle mine “nej’er”. Det er var en vigtig lektie for hende. Rigtig meget i vores liv er styret af de ting, vi fravælger. Vi fokuserer på de ting, som vi skal skære fra istedet for de ting, som vi skal favne.

5. “Ja” giver en følelse af selvstændighed og formål.
Der er altid tidspunkter, hvor man skal sige “nej”. Ingen tvivl om det. Hver time i døgnet måske. Det er vigtigt, at vores børn lærer at forstå et "nej". Men der er forskel på “ja”. Det rigtige “ja” kan drive os frem, mens det forkerte “ja” kan trække os tilbage. Vores særlige dag gav min lille pige en følelse af selvstændighed og et formål. Dagen lakkede mod enden og efter et bad kom der et sidste spørgsmål da jeg puttede hende.
“Mor, kan vi have en ja-dag igen?”
“Ja. Det kan vi.”