Lys afføring

webmaster

333 uger siden

|

31/07/2018
Sundhed
Lys afføring
Hvorfor er min afføring lys? Find svaret her.
Lys eller gul afføring kan skyldes alt fra fødevareindtagelse til alvorlige helbredsproblemer, så det det er en god idé at være opmærksom på symptomet. Se, hvornår du bør tage fænomenet alvorligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er helt almindeligt at opleve farveskift i afføringen i løbet af livet uden det nødvendigvis betyder, at fare på færde, men afføring er en af kroppens bedste sladrehanke, når der er problemer med helbredet. Er farven lys eller gul gennem længere tid, er der god grund til at overveje at søge læge.

Se, hvad farveskiftet kan betyde.

Lys afføring

Der kan være flere grunde til at afføringen bliver lys eller gulig. Lys afføringen kan bl.a. skyldes:

  • Madvarer
  • Medicin
  • Problemer med galden
  • Problemer med leveren
  • Inflammation
  • Infektion
  • Malabsorption

Mad der giver lysere afføring

Har du spist store mængder af fødevarer med eksempelvis gullige farvestoffer som Gurkemeje, der ofte findes i visse typer af asiatiske retter, kan det gøre afføringen gul. 

Det findes bl.a. i karry. Lys afføring eller hvid afføring kan ligeledes skyldes fødevarer som hvidkål og mælk. 

Her forsvinder problemet som regel i løbet af nogle dage, men hvis det fortsætter i over en uge, efter du har droppet de fødevarer, der kan være mulige årsager, skal du gå til læge.

Kan skyldes medicin

Visse former for medicin kan ændre afføringens farve.

Antibiotika, antiinflammatoriske lægemidler, anabolske steroider og p-piller kan også forårsage hvid afføring.

Er symptomerne udløst af medicin, vil de normalt forsvinde inden for få uger, hvis du stopper med medicinen. Dog kan anabolske steroider føre til hepatitis, hvor det måske ikke er tilstrækkeligt at droppe med steroiderne.

Problemer med gluten

Cøliaki (glutenallergi) og glutenintolerans kan forårsage ændringer i afføringen, deriblandt fedtdiarre.

Galdeproblemer

Mangel på galde kan ligeledes give lys afføring, og her skal man ikke vente med at gå til læge, da det kan være alvorligt. 

Det er et symptom på, at galdeproduktionen eller afløbet fra leveren ikke fungerer, og at der er et alvorligt problem helbredsmæssigt.

Galden bruges til at fremme fordøjelsen af mad, og den lyse farve indikerer ofte, at afføringen er røget hurtigere igennem tarmene og fordøjelsessystemet, end den burde.

  • Galdesten
  • Betændelse i galdevejene
  • Galdeblærebetændelse
  • Primær skleroserende cholangitis - en sygdom, hvor der er dannet arvæv i galdekanalerne eller de er betændte.

De kan alle give lys afføring. 

Men hvor galdesten ikke nødvendigvis udløser smerter, vil betændelse i galdevejene og galdeblærebetændelse med sikkerhed forårsage stærke smerter.

Leversygdom der giver lys afføring

Gulsot som fører til gullig hud og øjne, og kan medføre kløe, kan skyldes problemer i leveren eller galdesystemet.

Leverbetændelse eller hepatitis forårsages ofte af en virus, som giver hepatitis A, B eller C, den farligste, der ligefrem kan være dødelig.

Det kan også skyldes alkoholisk hepatitis, der udløses af et for stort alkoholforbrug.

Biliær cirrose er en kronisk leversygdom, der optræder når levercellerne ødelægges, men her er der tale om følgesygdom til andre alvorlige sygdomme.

Kræft

Kræft forskellige steder i fordøjelsessystemet, galdetumorer og kræftformer, der stopper galdekanalerne til, medfører også forandringer i farven af afføring.

Malabsorption

Hvis du har problemer med at optage næring på grund af parasitter, kan afføringen skifte farve. 

Malabsorption kan også forårsages af tarminfektioner og sygdomme, og her vil optræde træthed på grund af den manglende næring. Tilstanden kan føre til alvorlig fejlernæring, så det er vigtigt at finde årsagen.

Infektioner

Infektioner som giver diarre, som eksempelvis salmonella, kan også forårsage en lysere afføring.

Tarminfektioner kan komme af mange årsager, og en af de grimme er Shigelladysenteri, også kaldet dysenteri, der er en tarminfektion, der ofte ledsages af blodig diarré

Dysenteri smitter via dårlig håndhygiejne i forbindelse med forurenet mad.

Der kan forekomme mavesmerter og let feber, og det er vigtigt at indtage rigeligt væske.

Andre bakterier kan også give infektioner, så god hygiejne er den bedste måde at forsøge at beskytte sig på.

Diagnosticering og behandling

Da der kan være en lang række årsager til lys afføring, er det vigtigt at søge læge og få en diagnose, hvis tilstanden fortsætter længere end en uge.

Er den lyse afføring ledsaget af mavesmerter og evt. diarre, kan der være grund til at opsøge lægen på et tidligere tidspunkt.  

Jo hurtigere behandlingen kommer i gang, hvis det det drejer sig om en sygdom i den alvorligere ende, jo bedre, og behandlingerne er meget forskellige alt efter, hvilken diagnose lægen stiller.

Det er dog altid en god idé at sørge for at indtage masser af væske, specielt ved diarre og at lade være med at forsøge at selvdiagnosticere eller medicinere på egen hånd.

Her kan du læse om grøn afførringsort afføring og blod i afføringen.