Til en god bøf bernaise eller som tilbehør til den lækreste burger. Eller måske bare som en lækker snack med mayo som tilbehør?
Pomfritter er skønt som tilbehør til middagsretten, men det er de færreste, der springer ud i at lave dem selv.
Men så snyder du dig selv, for med et simpelt trick kan du lave de lækreste, hjemmelavede pomfritter, så selv din familie tror at du har snydt og hentet dem på grillen.
Ifølge madbloggen greatist.com, så skal du bruge en type kartofler, der hedder russet, der er en rødbrun kartoffelsort, der er rig på stivelse, hvilket gør dem særligt hårde. Dem kan du helt sikkert få hos en god grønthandler.
Derefter skal du skære kartoflerne i tynde skiver på cirka en halv centimeter for at få den rigtige konsistens på fritterne.
Dernæst kommer det hemmelige trick. Ved at overhælde kartoflerne med Maizena majsstivelse, så bliver stivelsen suget ud af kartoflerne, hvilket gør dem bløde indeni og knasende udenpå.
Put kartoffelskiverne på en bageplade og overhæld dem med en lille smule olie og sørg for, at der er god plads mellem skiverne på bagepladen.
Sæt ovnen til meget høj varme, cirka 230 grader og giv dem 20-25 minutter, hvor du vender dem efter 10 minutter.
Voila! Server med salt og nyd dem!