Louises geniale trick i køkkenet: 'Mine tallerkener er som forvandlet’

Emil Ryttergaard

408 uger siden

|

27/02/2017
Livsstil
Foto: privat foto
Foto: privat foto
En ung svensk kvinde var ked af, hvor kedelige og ridsede hendes tallerkener var blevet. Men så fik hendes sambo en god idé, og nu går det smarte kneb nettet rundt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da 26-årige Louise Westh tog et kig på sine gamle IKEA-tallerkener, kunne hun tydeligt se, hvordan porcelænet var blevet godt ridset og slidt i overfladen. 

Den svenske mor havde købt tallerkenerne for tre år siden, og efter dagligt brug morgen, middag og aften, så stod porcelænet lige lovligt kedeligt med sorte ridser i overfladen.  

- Jeg skammede mig over deres udseende. Jeg havde allerede forsøgt at skrubbe og og vaske dem, men lige lidt hjalp det, siger Louise Westh til Expressen

Louise Westh. Foto: privat foto

Men da samboen David Jansson så, hvordan Louise Westh stod og knoklede, fik han en ide og hentede straks tandpastaen ude fra badeværelset. 

Han trykkede en lille klat ud på en fugtig skuresvamp og begyndte at gnidre tandpastaen ud på den slidte tallerken.

Sådan så tallerkenen ud FØR.

Og det virkede. 

- Jo mere han skrubbede, desto mere forsvandt ridserne. Bagefter kørte vi dem igennem opvaskemaskinen, og så stod tallerknerne som spritnye, siger Louise Westh. 

Hun delte siden tippet i en facebookgruppe, hvor folk tog godt imod rådet. Andre brugere begyndte også at bruge tandsmørelsen til at få rene billygter og sko.

- Ja, det virker åbenbart til alt muligt. Nu har vi ihvertfald gjort det på alle tallerknerne herhjemme, så det ville jeg fortsætte med fremover, siger Louise Westh.

Sådan så tallerkenen ud EFTER.

For tandpasta hjælper faktisk mod ridserne.  

Ifølge porcelænsekspert Joakim Bengtsson så indeholder tandpastaen nemlig et ganske mildt slibemiddel, der i visse tilfælde kan sikre effekten mod ridserne. 

Men tricket har dog sine begrænsninger og virker kun på billigere typer af porcelæn. 

Dyr porcelæn får nemlig ikke de samme ridser, da det bliver glasseret og brændt i ovne, mens billigere porcelæn er langt mere modtageligt overfor ridserne. 

Det er dog ikke det eneste trick, der kan hjælpe i hverdagen. Med dette trick kan du nemlig lave en helt ny ret til aftensmad, der vil imponere rundt om middagsbordet.