Enlig mor forklarer, hvorfor hun drikker en smoothie med sperm hver dag

Sol Stoffregen

423 uger siden

|

10/11/2016
Livsstil
Singlemoren sværger til sæd og kan slet ikke undvære det i sin morgensmoothie. Foto: Privat.
Singlemoren sværger til sæd og kan slet ikke undvære det i sin morgensmoothie. Foto: Privat.
Hun kan varmt anbefale andre at gøre det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre gange om ugen banker 29-årige Tracy Kiss’ bedste ven på døren og afleverer sæd. Den britiske singlemor til to skal nemlig bruge en portion sperm hver morgen i sin smoothie, skriver avisen The Sun.

Som den største selvfølge blander vegetaren Tracy Kiss en skefuld sæd sammen med frugt, korn og kokos- eller mandelmælk, og resultatet bliver en power smoothie, som hun ikke kan undvære - spcielt ikke i de kolde måneder. 

Ifølge hovedpersonen selv, der er personlig træner og bor i byen Buckinghamshire ved den britiske hovedstad, styrker spermsmoothien hendes immunforsvar og sørger for, at hun aldrig er forkølet. 

- Inden jeg begyndte at drikke smoothien, følte jeg mig nede og havde ingen energi, men nu er jeg fuld af kræfter, og mit humør er blevet bedre, forklarer hun.  

Tracy Kiss kan smage stor forskel på, hvad hendes sæddonor har spist og drukket. Foto: Privat

Tracy er meget striks med kvaliteten af sin singlevens leveringer - det skal både være sundt og smage godt. Udover at komme sæd i smoothier tager den friske mor også rene shot med den hvide væske.

- Jeg ved, at han er sund, han hverken ryger, drikker eller tager stoffer, og jeg fik ham til at tage en test for kønssygdomme….Hver sæddonation smager forskelligt, afhængig af hvad han har spist. Hvis han har drukket alkohol eller spist fx asparges, beder jeg ham om at give mig besked, så jeg ikke drikker det alene, siger Tracy, der foretrækker, at vennen spiser pebermynte og ananas.

Tracy har en ni-årig datter og en fire-årig søn, men de får ikke samme energiindsprøjtning som deres mor gør hver morgen. Foto: Privat.

Selvom Tracy Kiss har mødt en del rynkede bryn over sin frimodige tilgang til at indtage sæd, har hun ingen planer om at stoppe. Inden hun begyndte at drikke sæd, brugte hun det til at takle sine hudproblemer i ansigtet. 

- Sperm er et fantastisk produkt, og vi skal holde op med at være så fjollede omkring sæd. De sundhedsmæssige fordele er veldokumenterede, og flere kvinder og mænd bør benytte sig af fordelene, specielt fordi det kommer fra vores egen krop og indeholder ikke e-numre og kemikalier, lyder det fra den personlige træner.   

På sigt drømmer den storforbrugende sædaftager om at finde en kæreste, der hver morgen vil stå klar og spørge, om hun vil have et eller to skud sæd i smoothien.  

Tracy Kiss' teori om, at sæd er et mirakelmiddel til meget andet end at lave børn, afvises ifølge The Sun af den britiske læge Sarah Jarvis, der hævder, at der absolut ingen næringsværdi er i den hvide væske.