Smerterne er ikke et tegn på, at der er noget galt med graviditeten eller barnet, og der findes heldigvis en håndfuld gode råd for, hvad man kan gøre for at få smerterne i bero, hvis man er gravid.
Ligamentsmerter
Ligamenter er bindevæv; små bånd og strenge, der forbinder knoglerne og holder dem på plads og støtter vores organer. Eksempelvis fra dine knæ til dine ankler. Når kvinder er gravide, er det ikke unormalt, at de oplever ligamentsmerter, som typisk indtræffer mellem uge 16 og uge 20 i graviditeten. Smerterne opstår i bughulen(underlivet) - den nederste del af maveregionen og oftest i lysken.
Første gang man oplever ligamentsmerter symptomer som gravid, kan det virke voldsomt og give et chok, da smerterne er anderledes end, hvad man typisk vil have oplevet før. Nogle sammenligner dog ligamentsmerter med menstruationssmerter. Smerterne kommer i små stik eller jag, de er gerne kraftige, men går også hurtigt væk igen. Hvis du bøjer dig ned for at samle noget op fra gulvet, læner dig forover eller skifter stilling i sofaen eller sengen, kan ligamentsmerterne pludseligt opstå. Det er dog ikke farligt eller udtryk for, at der er noget i vejen med barnet i maven.
I forbindelse med en graviditet vokser kvindens ligamenter for at støtte livmoderen. Livmoderen er en slags hule, hvori en befrugtning kan udvikles til et barn. Derfor er det afgørende og en biologisk naturlighed, at dette område kræver, at kroppen er smidig for at tilpasse sig en ny situation med et barn i maven. Når ligamenterne udstrækkes, kan det medføre smerter som beskrevet oven for.
I tredje trimester, som er fra graviditetens uge 29 og indtil barnet fødes - en graviditet varer typisk 40 uger eller lidt mindre eller mere - kan ligamentsmerterne blive værre. Det skyldes, at livmoderen vokser i takt med barnet i denne periode, og så skal ligamenterne strækkes endnu mere. Udover den ekstra vægt fra fostret, kommer vægten fra moderkagen og det ekstra blod, som også bæres i maven.
Smerterne er som skrevet ikke farlige, men der findes heldigvis en række råd til, hvad du kan som gravid, når og hvis du oplever ligamentsmerter. De kommer her:
Gode råd til lindring af ligmentssmerterne
- Det hjælper gerne på smerterne at lægge sig lidt. Hvil er generelt essentielt, når man er gravid, så en tur i sofaen er kærkommen.
- Ligesom hvil er godt for en gravid, er det også godt at holde sig i gang, så kroppen ikke bliver uvant med bevægelse. Så gå en tur. Uden at overanstrenge dig. Du kan også gå lidt rundt, efter du oplever ligamentsmerterne. Det er med til at løsne og lindre.
- Sørg for at skifte siddeposition i ny og næ. Stræk dine ben og arme eller gå ned i knæ. Daglige strækøvelser er en god ting. En mild form for gymnastik simpelthen. Du kan også se videoer på nettet med strækøvelser for gravide.
- Gnub med hænderne der, hvor smerten opstår. Ligesom en myose, kan ligamentsmerter også lindres ved hjælp af lidt god gammeldags gnubben.
- Et varmt brusebad er godt for krop, knogler og smerter. En varmedunk eller en varmepude kan også være behjælpelig for gravide, da varmen dulmer en eventuel smerte. Lidt på samme måde som varme er godt for ledsmerter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på ikke at blive forbrændt ved brug af varmepude. Men du vil selv kunne mærke, når og hvis varmen ikke længere føles behagelig.
- Hvis ligamentsmerterne er meget kraftige og gentagende, så det bliver et handicap i hverdagen, kan du konsultere din læge for at høre om muligheden for at få smertestillende medicin.
Det er vigtigt at understrege, at ligamentsmerter er forskellige fra person til person og for den enkelte gravide. Så hvis du oplever, at dine ligamentsmerter er værre end, hvad en anden gravid kvinder giver udtryk for, er det heller ikke et tegn på, at du behøver at være bekymret over smerterne.
Nogle kvinder oplever, at de også får ligamentsmerter, efter de har født. Det skyldes, at ligamenterne efterfølgende begynder at trække sig sammen igen. Smerterne vil dog typisk være mindre og færre end under selve graviditeten. Hvis det er første gang, du er gravid, vil ligamentsmerterne ikke begynde så tidligt eller være som kraftige, som den eller de følgende gange, du er gravid. Der er også forskel på størrelsen af ligamenter alt efter, hvor gammel man er.