Lån penge

webmaster

346 uger siden

|

01/05/2018
Business
Lån penge
Få gode råd til at låne penge i denne artikel. Foto: Shutterstock.com
Det der med at låne penge kan være en yderst indviklet verden – særligt for dem, som er nye i den. Der er ukendte begreber og skrevne og uskrevne regler, og så handler det jo altså om penge, så man skal passe godt på ikke at brænde nallerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Derfor kigger vi lidt nærmere på hele låneverdenen, for den er nemlig meget mere end begreber, regler og retningslinjer. Det er blandt andet gennem et lån, at du kan få hjælp til at nå dine mål, opfylde dine drømme og få krydset et par punkter af på din bucket list.

Der er ikke noget værre end tanken om at sidde i sin øreklapstol, når man er 80 år gammel og fortryde de ting, man ikke fik gjort. Derfor tager vi her et realistisk blik på, hvad det helt reelt vil sige at låne penge.

Vi fokuserer på de ting, man skal være opmærksom på, de ting som man skal huske, og ikke mindst på de ting, som man skal tage stilling til, inden man ansøger om lånet. Vi stiller skarpt på nogle af de mange forskellige låntyper, der findes, og vi guider dig løbende til, hvordan du bærer dig ad – skridt for skridt – hvis du gerne vil låne penge.

Læs med her, og bliv meget klogere på hele låneverdenen – nemt og hurtigt. Vi har nemlig samlet al informationen lige her, ét og samme sted.

Lån penge nu

MiniFinans
Hos Minifinans kan du låne penge fra 500 kr. til 12.000 kr. i op til 30 dage. Det er det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en ferie eller en computer, da den gamle er gået i stykker.

Hvis der stadig er et par uger til lønnen går ind på din konto. Det er let at ansøge, da du skal blot bruge dit NemID og efter 48 timer har du et tilbud klar, som du blot skal godkende.

LendOn
Her kan du både få en kassekredit eller et større afdragslån med et månedlig afdrag. Du kan også vælge et kviklån på op til 10.000 kr., hvor nye kunder får 30 rentefri dage. Hvis du søger nu, så har du pengene i dag.

Hvad vil du gerne låne penge til?

Det allerbedste sted, som du kan starte, når du går i gang med hele låneprocessen, er at overveje, hvad du egentlig gerne vil låne penge til. Dette punkt giver måske næsten sig selv – du har garanteret klikket dig ind på denne artikel af en bestemt årsag, og den årsag kunne sagtens være, at du allerede har en idé om, hvad du gerne vil låne penge til.

Ikke desto mindre vil vi gerne dvæle lidt her, for det er rent faktisk rigtig vigtigt at være bevidst om, hvad de lånte penge skal gå til. Ved nogle låntyper som eksempelvis bil- og boliglån giver det sig selv, hvad pengene skal bruges til. I andre tilfælde er det dog mere op til dig selv.

Det gælder eksempelvis et forbrugslån. Her er der ingen, som holder øje med, hvad du bruger dine penge til. Her skal du kun bekymre dig om at betale dine penge tilbage rettidigt – ellers er du på egne ben.

Lån til rejsen?

Lad os se nærmere på nogle af de ting, som folk ofte låner penge til og i den sammenhæng nævne nogle af de hyppigste låntyper. Det kan være, du bliver inspireret til, hvad du selv vil låne til, og hvor du i så fald skal kigge efter et godt lån:

Drømmerejsen er én af de allermest populære ting at bruge et lån på. Rejser er dyre, men det er også én af de oplevelser, der gør, at man for alvor udvikler sig – både som individ og som familie, vennegruppe eller i hvilken konstellation man nu end rejser.

Ønsker man at rejse længere væk end Europa, vil rigtig mange gerne have, at transport- og rejsetiden ikke udgør for meget af den samlede rejsetid. Jo længere tid du er ude at rejse, des dyrere bliver det, og derfor er mange nødsaget til at optage et lån for at få kunne tage på drømmerejsen.

Er du én af dem, som gerne vil bruge dit lån på at rejse, kan det være en god idé at se nærmere på et forbrugslån. Med et forbrugslån kan du selv bestemme, hvad du bruger pengene til. Du kan søge om dem og få dem udbetalt hurtigt, og du skal heller ikke stille sikkerhed for lånet, som du skal i mange andre sammenhænge.

Der findes rigtig mange forskellige udbydere, som tilbyder forbrugslån, og de tilbyder alle sammen noget forskelligt. Deres tilbud varierer typisk på områder som beløbsramme, minimumsalder, løbetid og behandlingstider.

Lån til forbrug?

Overvejer du et forbrugslån, er det en rigtig fornuftig idé at kigge nærmere på en oversigt over forbrugslån. Her er det nemlig nemt at sammenligne de forskellige forbrugslån på de ovenstående parametre og meget mere.

De fleste af os bruger rigtig meget tid i køkkenet, og særligt hvis der er tale om et samtalekøkken. Derfor vælger mange også at bruge en god sum penge på at få deres køkken til at spille, hvis det da ikke allerede gør det i forvejen.

Sådan en køkkenrenovation kan godt løbe op, og derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med et tilskud – måske i form af et lån. Har du et fast job og en nogenlunde stabil økonomi, er det på ingen måde en dårlig idé at låne penge, og står man i en situation, hvor man har brug for flere penge end normalt – eksempelvis en køkkenrenovation – kan det altså godt betale sig at låne lidt penge, så resultatet bliver noget, som man kan være tilfreds med i mange år frem.

Går du med overvejelser om et nyt køkken, er det sandsynligvis et forbrugslån, som du skal have fat i. Her gør de samme ting sig gældende, som det blev beskrevet ovenfor, idet du som bekendt kan bruge de lånte penge til lige præcis det, du gerne vil. Vi kommer nærmere ind på, hvad et forbrugslån helt præcist er lidt senere.

Lån til bilen?

For den almene dansker er bilen et absolut must. Måske bor du et sted, hvor busforbindelserne halter, og det kan også være, at din arbejdsplads ikke just ligger i hverken gå- eller cykelafstand fra dit hjem. I sådanne tilfælde er en bil nødvendig. Måske er bilen endda din hobby og dermed noget, som mere er nice to have end need to have?

Uanset dit behov er biler dyre, og det kan være nødvendigt med et lån for at kunne finansiere den bil, som du skal bruge. Ved et billån skal du lægge en udbetaling, og sikkerheden for lånet er i bilen. Din rente afgøres blandt andet af, hvor meget du kan lægge, og hvor gammel bilen er, som du vil købe. Her er der altså tale om et mindre fleksibelt lån end forbrugslånet, som også kunne være en mulighed her.

Fordelen ved et reelt billån er, at lånet er mere målrettet dit aktuelle behov, som i dette tilfælde er bilen. Skulle du få brug for hjælp eller vejledning undervejs, kan du få det – og til lige præcis den situation, du ønsker. Der er fordele og ulemper ved begge ting, og i sidste ende er det en smagssag, om du vælger det ene eller det andet.

Lån til boligen?

En af de dyreste og mest populære årsager til lån er unægteligt boliglånet. Det er de allerfærreste mennesker, der kan købe bolig – hus eller lejlighed – uden at skulle låne penge. Når en bolig er årsagen til dit ønske om at låne, skal du aldrig kigge andre steder hen end boliglånet.

Det at eje et hus eller en lejlighed er i høj grad et område, hvor man skal tage den ekspertise og de gode råd med, som man kan få. Og det får man altså ikke gennem hverken et forbrugslån, et kviklån eller noget lignende. Det får du udelukkende ved boliglånet. Boliglånet er tilmed det lån, hvor beløbsrammen er størst, og derfor giver det ofte sig selv, at det er det rette lån til køb af bolig.

Der er mange ting, du skal tage stilling til, når det gælder et boliglån. Vil du for eksempel have en fast eller variabel rente? Vil du starte med at afdrage med det samme, eller vil du have nogle år med afdragsfrihed?

Før du kan tage stilling til disse ting, er det en fornuftig idé at booke et møde i banken. På den måde er du sikker på, at du forstår de forskellige aftaler, som du skriver under på, og du er sikker på, at lånet bliver skruet sammen, så det passer perfekt til dig.

Nu når vi har set nærmere på nogle af de ting, som mange mennesker låner penge til, går vi videre til at præsentere nogle af de låntyper, som fylder mest i statistikkerne i dag. Det er nogle af de lån, som er mest populære blandt danskerne, og som du derfor måske også kunne få fordel af at læse mere om.

Markedets forskellige lån

Der er ikke lige så mange forskellige lån på markedet, som der er udbydere. Derfor kan det dog være svært nok at finde ud af, hvad de forskellige lån kan, og hvilket et der passer bedst til dig.

Læs derfor med her, hvor vi forsøger at redde trådene ud og skille de forskellige lån fra hinanden. Ved hvert lån, som vi kommer ind på, linker vi videre til et konkret lån, så du selv kan læse mere om det, som rent faktisk er aktuelt for dig.

Kviklån/forbrugslån

Kært barn har mange navne, siges det, og i dette tilfælde holder det rent faktisk stik. Når man taler om kviklån eller forbrugslån, taler man i mange tilfælde om mere eller mindre det samme. Man kan se forbrugslånet som selve paraplylånet, hvorunder kviklånet ligger.

Et forbrugslån er et lån, hvor du ikke skal stille sikkerhed for dit lån. Når det for eksempel drejer sig om et billån, vil bilen fungere som selve sikkerheden for lånet. Det vil sige, at udbyderen er sikker på, at låneren kan betale lånet tilbage, fordi låneren altid vil kunne sælge bilen igen og dermed betale tilbage.

Ved et forbrugslån behøver du som låner ikke at stille nogen form for sikkerhed, hvilket gør det til et rigtigt eftertragtet lån for mange forskellige mennesker.

Et andet særkende ved forbrugslånet er, at du helt selv må bestemme, hvad du bruger dine penge til. Det er der ikke nogen, som holder øje med. Det eneste, der bliver holdt øje med, er, om du får betalt pengene tilbage til tiden.

Ved et forbrugslån er der heller ikke tale om, at du skal lægge en udbetaling, når du låner penge. Dette er endnu en faktor, som i høj grad er med til at gøre lånetypen meget populær.

Når man taler om forbrugslånet som helhed, er der tale om et mellemstort lån. Det er ikke lige så stort som et boliglån, men du kan stadig finde udbydere af forbrugslånet, som tilbyder at låne dig op til 500.000 kr. De fleste låner dog mindre ud. Fælles for dem alle er dog den hurtige behandlingstid af din ansøgning samt den hurtige udbetaling af pengene.

Hvad er forskellen på kviklån og forbrugslån?

Det var forbrugslånet som begreb.

Nu zoomer vi lidt ind, for under termen ”forbrugslån” finder du kviklånet. Som navnet antyder, kendetegnes kviklånet som et mindre pengelån. Det er ofte ikke højere end 15.000 kr., og man kan lynhurtigt ansøge om lånet og få pengene udbetalt.

Løbetiden for denne type lån – det vil sige den tid, du har til at betale pengene tilbage – er ofte ikke ret lang, og derfor skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at betale dit lån tilbage. Det giver selvfølgelig sig selv, men med korte løbetider skal man være ekstra opmærksom på netop dette.

Kviklånet er helt oplagt, når det skal gå hurtigt. Der er dog endnu en ting – ud over løbetiden – som du skal være opmærksom på, når det gælder et lån som kviklånet.

Forestil dig, at du står i supermarkedet og leder efter rørsukker. Du står med en lille og en stor pakke i hænderne, og du overvejer at tage den lille pakke, fordi du jo kun skal bruge tre teskefulde til din kageopskrift. Men så sammenligner du kilopriserne på de to varer – for det har din mor lært dig, at du skal gøre – og så ser du, hvor stor en prismæssig forskel der rent faktisk er på de to. Den lille pakke er væsentligt dyrere end den store, når du ser på kiloprisen.

Det samme gør sig gældende med kviklånet. Det er et mindre lån, og derfor er renterne større, end de vil være, hvis du optager et større lån.

Dermed ikke sagt, at man altid skal optage et større lån, end man har brug for – så langt skal sammenligningen med rørsukkeret ikke tages. Du skal blot være opmærksom på det, når du ansøger om et kviklån.

Til slut skal vi omkring en absolut fordel ved kviklånet. Det er nemlig det faktum, at du ikke skal stille sikkerhed for den type lån. Som vi var omkring tidligere, skal man for eksempel ved et billån stille bilen som sikkerhed. Med forbrugslån og altså også kviklån skal du ikke stille nogen form for sikkerhed overhovedet, og det synes mange er en stor fordel.

En anden væsentlig ting ved forbrugslånet, som adskiller det fra banklånet, er, at hele ansøgningsprocessen foregår online. Du behøver altså ikke nødvendigvis at tage forbi banken for at få lov til at låne penge, og på den måde er forbrugslånet fleksibelt på en helt anden måde, end et banklån er. 

Banklån

Når man taler om lån, er banklånet noget, som de fleste kender. Det er den mest traditionelle låneform. Det hænger naturligvis først og fremmest sammen med, at internettet er af forholdsvis ny dato.

Vi lever i en digital verden, og det har vi altså ikke altid gjort. Der var naturligvis også mulighed for at låne penge, før det blev muligt online, og dengang hed det altså et helt almindeligt banklån.

Selvom alle de online muligheder er kommet til, eksisterer banklånet, som vi kender det, stadigt. Mange sværger stadig til banklånet i dag. Her i det følgende skal vi se nærmere på de primære forskelle mellem et banklån og lån som forbrugslånet og kviklånet, som vi var inde på før.

Som navnet også antyder, har et banklån base i banken. Det betyder, at du skal en tur forbi banken, hvis du er interesseret i et banklån. Dette faktum alene gør, at en låneproces i banken sjældent går lige så hurtigt som et lån online. Det er ligeledes først efter et møde i banken, at banken vurderer, om de vil låne dig penge.

Det kommer vi nærmere ind på senere.

Essensen er dog, at et banklån er knap så hurtigt og effektivt som et forbrugslån. Dette kan dog lige så vel være en fordel, som det kan være en ulempe. Det kommer i bund og grund an på, hvem du er.

Banklånet er ikke for dig, hvis..

Vil du gerne have, at det hele går hurtigt og uden ret meget personlig kontakt, er banklånet garanteret ikke det, du skal gå efter. Sætter du derimod pris på det personlige møde og de kvalifikationer, som du kan trække på i den forbindelse, kan banklånet i høj grad være det helt rigtige for dig.

Selve ansøgningen om et banklån er heller ikke lige så håndholdt som et forbrugslån. Du ansøger som sådan ikke om lånet selv. Det er mødet med din bankrådgiver, som udgør ansøgningen. Du vil ofte blive bedt om at fremvise dine seneste lønsedler og en oversigt over dit privatbudget, hvilket bankrådgiveren tager med som en del af sin beslutning om, hvorvidt du skal godkendes til lånet.

Det er også forskelligt, om du bliver bedt om at stille sikkerhed for dit lån. Vurderer banken, at du uden problemer kan betale dit lån tilbage, behøver du som udgangspunkt ikke at stille sikkerhed. Hvis din privatøkonomi til gengæld ikke er helt så stabil, kan du blive bedt om at stille sikkerhed. Det vil typisk være i form af din bil eller bolig.

En af de vigtigste ting, når du overvejer at optage et lån – banklån eller et andet lån – er, at du ikke tager imod det første tilbud, du får. Der er en kæmpestor konkurrence blandt de mange forskellige låneudbydere på markedet, og de kæmper naturligvis alle sammen om kunderne – ligesom i alle andre brancher.

Derfor kan der være en stor værdi i at tage imod flere forskellige tilbud, så du ved, at du har fået det billigste lån overhovedet.

Selvom man hurtigt kan komme til at føle sig som den, der sidder på knæ og tigger og beder om bankens eller udbyderens accept, er du også vigtig for banken eller udbyderen. De lever af kunder som dig, og hver kunde tæller i deres regnskab. 

Det bedste lån for dig?

Nu har vi afdækket det vigtigste i forhold til det, som du kan forvente i forbindelse med de forskellige låntyper, og vi har samtidig forsøgt at præsentere fordele og ulemper ved de forskellige lån. I sidste ende kommer det dog altid an på, hvem du er, hvordan din situation ser ud, og hvad du foretrækker.

Selvom et lån på papiret passer perfekt til dig, kan din mavefornemmelse sige noget helt andet. Det kan også være, at din mavefornemmelse peger i én retning, men at én bestemt ting som eksempelvis beløbsramme afgør det for dig. Det er ikke til at sige med sikkerhed, før du rent faktisk står i en situation, hvor du får afklaret dine behov og undersøgt markedet.

Senere i artiklen kommer vi med en trin for trin-guide til dig, som overvejer at ansøge om et lån, uanset hvilket lån det er. Her kan du forhåbentlig hente konkret inspiration til din egen låneproces.

Først skal vi dog lige begrebsafklare lidt, så du ved, hvad vi mener, når vi siger ÅOP, løbetid, sikkerhed og beløbsramme.

Begrebsafklaring

Låneverdenen kan som sagt være noget af en jungle, og særligt de områdespecifikke fagtermer gør det hele ekstra svært. Selvom vi kort har været omkring nogle af begreberne, tager vi dem lige én gang til, hvor vi for overblikkets skyld tager det begreb for begreb.

ÅOP

Den korte forklaring på begrebet er, at det står for Årlige Omkostninger i Procent. Tidligere lavede vi en sammenligning med kilopriser på varer i supermarkedet, og rent faktisk fungerer sammenligningen af kilopriser på varer og sammenligningen af ÅOP på lån på samme måde.

Det er nemlig ÅOP’en, som du altid skal have øje for, når du sammenligner lån. Den er, som navnet antyder, angivet i procent, og dermed er det ÅOP’en, der er lettest at sammenligne på tværs af låntyper.

Løbetid

Man taler ikke kun om løbetid, når man taler om hunde. Løbetid er også ét af de mest brugte begreber i låneverdenen, og det dækker over den tid, som man har til at betale sit lån tilbage i. Den regnes altid i måneder, og en normal løbetid for et forbrugslån ligger mellem 12 og 72 måneder.

Ofte kan du selv være med til at vælge, hvad din løbetid skal være. Ansøger du om et lån online, er valget helt og holdent dit, men ansøger du om et banklån, er det nogle gange en beslutning, som træffes i fællesskab. Det vil sige af dig og din bankrådgiver.

Løbetidens længde afhænger typisk af lånets størrelse. Ved store lån af penge som boliglån vil man se lange løbetider, mens man ved små lån som eksempelvis kviklånet typisk vil se korte løbetider.

Sikkerhed

Vi har været en del inde på sikkerhed allerede, men lad os lige tage det én gang til. Ved nogle låntyper – eksempelvis boliglån, billån og lignende lån – kan det blive krævet af dig, at du stiller sikkerhed for dit lån.

Det betyder, at banken eller din udbyder har en sikkerhed, hvis du ender med ikke at kunne betale dit lån tilbage. Sikkerhed kan både være i form af en bil, bolig, aktier eller lignende, og hvad det skal være i dit tilfælde, aftaler du med banken eller din udbyder.

Ved forbrugslån stilles der ingen krav om sikkerhed, og det er i høj grad det, som gør denne låntype så populær. Idet der ikke skal stilles sikkerhed, henvender lånet sig til en bredere skare af mennesker, både unge som gamle.

Beløbsramme

Til slut skal vi have afklaret, hvad der gemmer sig bag begrebet ”beløbsramme”. Det er én af de nemme. Beløbsrammen dækker nemlig over det beløb, som er muligt at låne hos den enkelte bank eller udbyder. Der er altid både en nedre og en øvre grænse, og banklånenes øvre grænse er som udgangspunkt altid højere end ved de online lån.

Overvejer du et forbrugslån, kan du møde vidt forskellige beløbsrammer hos de forskellige udbydere. Du kan både se beløbsrammer på 5.000 til 75.000 kr. og 10.000 til 400.000 kr., og tit er det beløbsrammen alene, der fra lånerens side afgør, hvilken udbyder valget falder på.

Nu er du forhåbentlig blevet lidt klogere på de mest hyppige begreber, og således går vi videre til vores trin for trin-guide til det vellykkede lån.

Guide: Sådan låner du – fra A-Z

Særligt for førstegangslåneren kan selve ansøgningen om et lån samt alt det, der leder op til, virke yderst uoverskueligt. Der er mange processer, og vi vil her forsøge at guide dig gennem dem på den bedst mulige måde. På den måde kan den forhåbentligt hjælpe dig, således at processen synes knap så uoverskuelig.

Læs med her, og bliv klogere – forhåbentlig føler du dig mere rustet til at ansøge om et lån, når du er færdig med at læse.

Behovsafklaring

Den første og måske endda vigtigste del af processen omkring et lån er selve din egen behovsafklaring. I virkeligheden dækker dette trin over flere processer, og vi skal forsøge at præsentere de væsentligste for dig.

Først og fremmest skal du naturligvis være klar over, hvad du ønsker at låne penge til. Det kan være noget helt konkret som eksempelvis en bil eller et nyt køkken. Det kan også være noget mere løst som eksempelvis den drømmerejse, du altid har haft i baghovedet, men som du aldrig har lagt ret meget forberedelse og research i, fordi det simpelthen ikke var økonomisk muligt for dig.

Ved nogle låntyper skal du være helt klar over, hvad du ønsker at bruge pengene på, og ved andre typer – eksempelvis forbrugslånet – er udbyderen ligeglad med, hvad du bruger pengene til, så længe du betaler dem tilbage.

Selvom du ender med et lån, hvor udbyderne ikke kræver svar på, hvad du brugerne pengene til, er det meget vigtigt, at du selv er helt bevidst om det. Jo mere konkret et mål du har i hovedet, des bedre vil du som udgangspunkt være i stand til at forvalte dine penge.

Næste skridt i behovsafklaringen, som lægger sig tæt op ad det første, er dit økonomiske behov. Hvad har du brug for at låne? Her er det selvsagt alfa og omega, at du ved, hvad pengene skal gå til, for ellers kan du naturligvis ikke komme frem til det rette beløb.

Du skal selvfølgelig ikke låne for lidt, men det er heller ikke smart at låne for meget. Det er som bekendt ikke gratis at låne, og du betaler for hver lånte krone. Jo mere energi du lægger i dette trin, des større er chancerne for, at du ender med et lån, der på alle måder passer til dig.

Sidste skridt i behovsafklaringen vedrører den type lån, du skal gå efter. Det relaterer sig naturligvis til de to forrige trin, da det typisk er selve behovet og beløbet, som er med til at afgøre, hvilket lån der passer til dig. Vi nævner det alligevel her, så du er opmærksom på, at det er noget, du skal tage stilling til. 

Research

Når du har besluttet dig for, hvad dit behov er, hvor meget du har brug for at låne, og hvilken låntype du som udgangspunkt går efter, er det tid til research. Du skal nu i gang med at sammenligne lån på tværs af udbydere og banker, idet tilbuddene altid vil variere – nogle gange ret meget faktisk.

Der findes mange sammenligningssider på nettet, som du kan gøre brug af, hvis det er et lån online, som du går efter. Her sammenlignes der altid på baggrund af beløbsramme, minimumsalder, ÅOP og løbetid, og det er særligt ÅOP’en, som du kan få noget ud af at se på. Det er det tal, som er nemmest at sammenligne på baggrund af, og derfor vil det altid fremgå af de oversigter, du finder på sammenligningssiderne.

Er du ude efter et banklån, kan denne proces også foregå via besøg i forskellige banker. Snak altid med flere banker, så du er sikker på at få det bedste tilbud.

Ansøgning eller bankmøde

Nu har du lavet din research, og du har forhåbentlig fundet et lån, som passer godt til dig. Nu er det tid til at søge om lånet, hvad enten det foregår online eller i banken.

Skal du søge om et lån på nettet, foregår ansøgningen på udbyderens hjemmeside. Her vil du typisk have adgang til en oversigt over din månedlige ydelse, som er afhængig af lånebeløb og løbetid. Du kan skrue henholdsvis op og ned for begge, så du løbende kan følge med i, hvordan det påvirker din månedlige ydelse. Når du er klar til at søge, skal du have dit NemID parat, og så tager selve ansøgningen sjældent mere end et par minutter.

Søger du om et banklån, vil selve ansøgningen erstattes af et møde i banken. Her skal du typisk fremvise dine seneste lønsedler samt et budget, så banken får et overblik over din økonomiske situation. Godkendes du til lånet, skal du ikke selv gøre mere – så klarer banken resten.

Budgetlægning inden brug af pengene

Med pengene på kontoen kan selv den bedste blive fristet til at suse ud og bruge hver eneste krone. Det kan dog godt betale sig at lægge et budget, når du kender din månedlige ydelse. På den måde har du en bedre chance for at bevare en stabil økonomi gennem hele løbetiden og dermed ikke risikere at ende i økonomisk uføre.

Har du fulgt vores guide, er du ved at være klar til at gå ud og bruge pengene på det, som får din drøm til at gå i opfyldelse – hvad end den så er.

Hvilke krav skal jeg leve op til?

Inden vi runder af, skal vi se lidt nærmere på nogle af de krav, som du kan rende ind i som låner. De varierer fra udbyder til udbyder og fra lån til lån, og derfor vil du sjældent møde dem alle sammen. Vi præsenterer dog alle dem, vi kender til, så du er forberedt, når du begiver dig ud i lånejunglen.

  • Lønsedler og privatøkonomi: Nogle steder stilles der krav om, at udbyderen skal se dine lønsedler og i det hele taget have et indblik i din privatøkonomi. Det vil typisk være ved banklån og/eller større lån, og derudover ses det kun sjældent. Andre steder har vi også erfaret, at udbyderen har en minimumsgrænse for husstandens årlige indkomst, som skal opfyldes, inden du kan godkendes til lånet.
     
  • RKI eller Debitor Registret: Et krav, som gælder alle steder, er, at du som låner ikke må være registreret i hverken RKI eller Debitor Registret. Med dette krav sikrer din kommende udbyder eller bank sig, at du ikke er en dårlig betaler, og at de får pengene igen. Det er en forholdsregel, som man jo egentlig godt kan forstå.
     
  • Sikkerhed: Nogle steder og ved nogle låntyper kræves det, at du stiller sikkerhed for lånet. Det handler igen om, at udbyderen gerne vil være helt sikker på, at man får de lånte penge igen. Hvis du ikke kan afdrage på lånet, kan du altid bruge det, som du har stillet som sikkerhed. Når man stiller sikkerhed for et lån, er det typisk ting som en bil, et hus eller aktier. Kommer du ud for, at du skal stille sikkerhed for dit lån, skal du nok blive vejledt om, hvordan det helt reelt foregår.
     
  • Fast job: En sjælden gang imellem kræves det, at du som låner har et fast job. Igen handler det om, at din økonomiske situation skal være så stabil som mulig, og det er den unægteligt mere, når du har et fast job, end hvis du er på kontanthjælp. Dette er ikke et krav, som ses ret tit, og når det gør, er det ofte ved større lån.
     
  • Minimum 18 år: Den danske lovgivning siger, at du skal være fyldt 18 år, før du overhovedet kan betragtes som låner. Mange udbydere holder sig til denne minimumsgrænse, men der er også mange andre, som har sat deres minimumsalder højere – nogle gange helt op til 25 år. Hold derfor godt øje med de enkelte udbyderes minimumsalder, når du undersøger markedet.
  • Bopæl i Danmark og dansk CPR-nummer: Det sidste krav, som vi skal omkring, gælder for alle lånere hos alle danske udbydere og banker. Du skal have bopæl i Danmark og have et dansk CPR-nummer. Har du ikke det, behøver du slet ikke overveje, om du skal låne, for det kan du ikke. Det er et af de mest almindelige krav overhovedet.