Politiet afblæser efterlysning: Dement kvinde fundet død

Sol Stoffregen

|

29/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I morges ved 8-tiden gjorde en borger i Frederikssund et trist fund. Vedkommende fandt liget af en 74-årig kvinde, oplyser Nordsjællands Politi til Dagens.dk.

Der er tale om en dement kvinde fra Kokkedal, som Nordsjællands Politi efterlyste i går, efter kvinden forlod Akutklinikken i Frederikssund kort før kl. 18 i går aftes. Ifølge Nordsjællands Politi var kvinden ikke i stand til at tage vare på sig selv.

LÆS OGSÅ: Ser du dårligt? Her er tricket, så du kan se godt uden briller

Politiets eftersøgning i går aftes bragte ikke noget med sig - politiet havde også sendt sms'er til borgerne i området i håbet om, at de ville give lyd, hvis de så kvinden.  

Om dødsårsagen fortæller pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, følgende: 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Der er intet mistænkeligt i det. Vi kan udelukke, at der er sket noget kriminelt. Men vi skal naturligvis først have fastlagt dødsårsagen.  

De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.