Politiet advarer: Her er indbrudstyvenes seneste trick

Sol Stoffregen

10 år siden

|

07/04/2014

Dagens topnyheder

Det kan godt betale sig at være ekstra vågen, når man går ind og ud af sit hus. Nordsjællands Politi melder om mulige tyvebander, der sætter sedler om tøjindsamlinger op på folks postkasser. Det oplyser Nordsjællands Politi til Dagens.dk.

Dagens.dk har tidligere opfordret til, at man lægger mærke til, om der er tegnet eller sat mærker på postkassen eller husnummeret - da det kan være tegn på, at tyve holder øje med dit hjem.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Falske betjente banker på din dør

Efter flere henvendelser fra villaejere i Farum og Gentofte i Nordsjælland, der har fået sat en mystisk tøjindsamlingsseddel (se sedlen nederst) på postkassen, advarer Nordsjællands Politi, at der kan være tale om tyve, der forbereder indbrud.

- Vi har før set eksempler på tyve, der sætter ting på postkassen eller placerer ting ved huse, derfor mener vi, at der kan være tale om tyve, der mærker postkasserne af for at se, om der er nogen hjemme, siger politikommisær fra Nordsjællands Politi, Brian Stybe Graystone, til Dagens.dk og tilføjer:

- Ellers er der nogen, der ulovligt indsamler ting for at sælge dem bagefter. Det er også en mulighed, siger politikkommisæren, der oplyser, at politiet er ved at afhøre en person, der er blevet taget i at sætte sedler op.

LÆS OGSÅ: Sådan genkender du en rigtig politimand

På sedlerne står der, at en unavngiven forening samler tøj, sko og legetøj ind til nødstedte i forskellige lande. Det fremgår, at man skal stille tingene foran sin hoveddør, og at det bliver hentet i dag.

- Sedlerne er dybt uprofessionelle. Der er fx ingen henvisning til hvilken organisation, der står bag. Og der er stavefejl og mærkelige forkortelser, siger politikommisær Brian Brian Stybe Graystone til Dagens.dk. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Politiet beder alle borgere om at være opmærksom på sedler på postkasserne. Hvis man får en indsamlingsseddel på postkassen eller ser personer sætte sedler op og registreringsnumre på eventuelle biler, vil politiet meget gerne høre om det på tlf. 1-1-4.

En person er allerede blevet set sætte sedler op ved hjælp af tape på flere postkasser i Farum. Denne person beskrives som en midaldrende (35-50 år) mand med østeuropæisk udseende, almindelig af bygning, 180 cm høj, mørkt hår med høje tindinger og mørke øjenbryn. Han var iført mørk dynejakke med hvidt mærke på størrelse med en cd (10 cm i diameter) på venstre overarm, mellemblå cowboybukser, og i hånden bar han en blå taske/pose med indsamlingssedler.

Se indsamlingssedlen her: