P-vagt fra Køge overmandede og fastholdt tyveknægt

K P

10 år siden

|

14/11/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En tyveknægt var ved at fylde en pose med tøj, stjålet fra en butik, da en P-vagt skred ind og bremsede ham.

- Jeg så en mand, der sad på hug ved et tøjstativ og nærmest plukkede tøjet ned i en åben bærepose. Og det syntes jeg ikke, han skulle gøre, siger parkeringsvagten til Køge Kommune.

Parkeringsvagten tog derfor en rask beslutning og fik sammen med personalet i butikken “Pioneer” overmandet og tilbageholdt tyven, indtil politiet tog over.

Beslutningen om at stoppe tyven har fået bevågenhed i en del lokale medier, men helten selv vil ikke have sit navn frem, for som han siger:

- Jeg har bare lavet det, jeg skal lave. Vi parkeringsvagter er ikke politibetjente, men vi er her jo som en slags ambassadører for lov og orden.

Det afholder dog ikke Køge Kommune fra at rose manden og kalde ham dagens helt på kommunens Facebookside:

- Vores parkeringsvagter kan andet end at holde øje med din p-skive. (…) Her på Kommunen er vi ret stolte af vores beskedne kollega.

Tyven viste sig at være en 43-årig mand, som først blev anbragt i dentention og dernæst sigtet for tyveri. Da han blev taget med fingrene i kagedåsen, var han i færd med at stjæle en skindjakke til en værdi af cirka 600 kroner.

Læs også: Dagens helt: Signe og hendes hold hjælper hundredevis af fattige danske børn