Den 17-årige pige Emilie Meng har været sporløst forsvundet, siden hun sagde farvel til nogle veninder på Korsør station omkring klokken 4 om morgenen den 10. juli.
Politi, familie og frivillige i hele landet har forsøgt at finde teenageren på land og i vand, men desværre hidtil uden held.
Sidste nævneværdige spor var et vidne i Horsens, der mente at have set pigen, hvilket dog viste sig at være en fejl.
Læs også: Horsens-pige var ikke Emilie: Politiet søger disse mulige vidner
Nu tager familien endnu et skridt i den efterhånden desperate jagt på sandheden og på at finde deres datter samt afholdte familiemedlem: De udlover en dusør på 40.000 kroner.
Læs også: Nyt i sagen om forsvundne Emilie: Taske i Korsør kan være spor i sagen
Familien har tidligere samlet penge ind til dusøren i håbet om, at "der er en derude, som ved ét eller andet. Måske personen af én eller anden grund er bange for at stå frem, eller måske er der én, der har talt over sig."
Nu er pengene samlet ind og klar til at blive givet til dét tip, der forhåbentligt kan lede til fundet af pigen.
Familien skriver således på facebook, at:
- Dagene har været lange siden d. 10 juli, og nætterne endnu længere. Ingen familie fortjener at gennemgå den slags smerte. Ingen forældre fortjener uvisheden om hvor deres datter eller søn befinder sig. Emilie skal findes, ligemeget hvad.. Vi udlover en dusør på 40.000,- til den person som kan give politiet oplysninger, der kan føre til en opklaring af sagen. Alle oplysninger skal ske til politiet via tlf 114.
Læs mere eftersøgningen af Emilie Meng via tagget her.
Læs også: Familien sender desperat besked til forsvundne Emilie
Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: