Madeleine-mysterium: Her er manden politiet leder efter

admin

11 år siden

|

14/10/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britisk politi, som efterforsker sagen om den forsvundne pige Madeleine McCann, har offentliggjort to computergenerede fantomtegninger af en mand, som de meget gerne vil tale med. Det skriver BBC.

Tegningerne er baseret på beskrivelser fra to øjenvidner, som så den pågældende mand den aften, hvor den dengang treårige Madeleine forsvandt fra sine forældres ferielejlighed i en badeby på Algarve-kysten i Portugal tilbage i maj 2007.

- Manden er måske eller måske ikke nøglen til at låse denne efterforskning op, og det er af vital betydning for os at opspore ham og tale med ham, siger efterforskningsleder Andy Redwood ifølge BBC.

Læs også: En mand anholdt i Maddie-sagen

Manden beskrives som hvid, 20 til 40 år gammel, af almindelig bygning og medium højde. Han havde kort, brunt hår og et glatbarberet ansigt, lyder det.

- Vi har vidner, der placerer ham i feriested-området omkring det tidspunkt, hvor Madeleine forsvandt, siger Andy Redwood.

Bortførelsen af Madeleine McCann er en af de mest omtalte kriminalsager i Storbritannien i nyere tid. Portugisisk politi indstillede sin efterforskning i 2008, men Scotland Yard begyndte at undersøge sagen igen i foråret 2011.

Fantomtegningerne bliver vist mandag aften i BBC-udsendelsen "Crimewatch" samt det tyske "Aktenzeichen XY", der kan sammenlignes med "Station 2" herhjemme. Det skriver avisen Sunday Express.

FAKTA: Sagen om den forsvundne britiske pige

I en trailer for det tyske program oplyses det, at nye informationer i sagen peger mod Tyskland. Tegningerne bliver også vist på hollandsk tv.

Mandagens programmer viser også en ny rekonstruktion af Madeleine McCanns forsvinden. Og gengivelsen, der varer næsten 25 minutter, giver et markant andet billede af hændelsen end hidtil, lyder det.

Du kan se fantomtegningerne nedenunder...

/ritzau/