Kvindelig løber i livsfare efter overfald i København

Redaktionen

430 uger siden

|

16/08/2016

Dagens topnyheder

En kvinde i 30'erne er i livsfare, efter at hun er blevet overfaldet i et grønt område på Østerbro i København.

Politiet vil ikke komme nærmere ind på, hvordan kvinden blev fundet eller hvordan, men man ved, hvem hun er.

- Hun blev tidligere på dagen meldt savnet, da hun ikke var kommet hjem fra en joggingtur, fortæller vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi.

Kvinden blev fundet ved nogle boldbaner i nærheden af Ved Sporsløjfen.

- Hun var i live, men hendes puls var meget svag, siger vicepolitiinspektøren.

Han kan ved 17-tiden ikke fortælle nærmere om motivet til overfaldet eller hendes skader.

- Nej, hun bliver hurtigt hentet af en ambulance og kørt til sygehuset. Jeg har ikke fået nogen lægelige oplysninger, forklarer Torben Svarrer.

/ritzau/