Manden blev stoppet i en rutinekontrol mandag morgen i det nordlige Australien. Politiet bemærkede strak den stærke lugt af alkohol. Og manden indrømmede da også blankt, at han dagen forinden havde drukket op mod 90 dåser af øllen Melbourne Bitter. Han havde intet spist, mens han drak de mange øl.
Læs også: Promille på over 3: Spritbilist med mega-brandert anholdt i sin egen seng
Han sagde dog, at han ikke havde drukket i 12 timer, før han satte sig bag rattet. Det var dog ikke godt nok, for han havde stadig en promille på 0,1, dobbelt så meget som tilladt. Det skriver news.com.au.
Det kostede manden en bøde på 450 australske dollars, svarende til godt 2300 kroner. Hans kørekort er ved samme lejlighed suspenderet i et halvt år.
Læs også: Politi efterlod kvindelig spritbilist nøgen i celle
Politiet i området oplyser, at de ofte støder på bilister, der stadig har promiller i blodet efter gårsdagens udskejelser - men sjældent møder de folk, der har drukket så meget.
90 dåseøl svarer til 33 liter.