Kl. 14 i dag afgjorde Retten i Odense, at den 41-årige taltalte, Claus Jensen, skulle idømmes en forvaringsdom i sagen om voldtægt og voldtægtsforsøg mod fynske småpiger og andre grove tiltalepunkter. Forvaringsdomme anses som en hård dom, fordi fængselsstraffen er tidsubestemt.
Anklageren i sagen talte for 12 års fængsel eller en forvaringsdom på ubestemt tid, mens forsvaret gik efter maksimalt seks år.
Ser man på listen af tidligere danske sexforbrydere, der har misbrugt og voldtaget uskyldige ofre, er den lang og ubarmhjertig. Men hvilken straf har retsvæsenet valgt at give i disse opsigtsvækkende sager, som i den offentlige debat ofte bliver takseret til dødsstraf?
Læs også: Den fynske sexkrænker kan være ude om fem år
Dagens.dk har samlet et udvalg af sexforbrydere, der ligesom den fynske sexkrænker, er endt på anklagebænken og har fået en dom. Disse tilfælde er ikke magen til sagen med Claus Jensen, da der i flere tilfælde indgår mord. Her er fem eksempler på grove sexforbrydere og deres straffe:
- Amagermanden, Marcel Lyachau Hansen, står stadig frisk i hukommelsen hos de fleste, efter han voldtog seks kvinder og slog to kvinder ihjel i perioden 1987-2010. I 2011 blev Amagermanden idømt fængsel på livstid.
- Faren i Brønderslev-sagen, Harry Antoft Larsen, blev taget i grov og omfattende vanrøgt, indespærring, voldtægt og seksuelle overgreb på hans og konens 10 børn. Faren blev idømt 11 års fængsel, og moren fik fire års fængsel.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
- Danni Frank Tofte Hansen endte i retten for at have sexmisbrugt tre mindreårige piger i alderen 8-10 år. Nogle af overgrebene filmede han. Da hans sag kom for retten i 2002 var han allerede dømt to gange for pædofili og endte med at blive idømt forvaring på ubestemt tid.
- Steffen Harry Kristensen voldtog og drabte den 12-årige Mia Teglgaard Sprotte ved Ringsted i 2003 og fik en forvaringsdom.
- Lars Lee Anborg-Nielsens voldtægt og mord på den 10-årige Susan Rasch Ipsen, der solgte lodsedler i Brøndby, i 1999 rystede landet og udløste fængsel på livstid.