Dødsdømt: Hunden Catos aflivning er udsat igen

Lotte Sørensen

11 år siden

|

17/09/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aflivningen af hunden Cato er endnu engang afblæst, efter familien har bedt om at få sagen udsat i to dage.

Cato skulle have været aflivet i fredags af dyrlæge Jens Martinus Andersen. Men han nægtede i 11. time at gøre det, da det gik op for ham, at familien ikke var indforstået med aflivningen.

Cato skulle så i stedet aflives af en anden dyrlæge på politigården i Helsingør i dag, men også den aflivning er nu blevet aflyst, mens det besluttes, om sagen skal udsættes til på torsdag, som familien har bedt om.

Læs også: Dyrlæge nægtede at aflive dødsdømt hund

Janne Sabroe er Catos ejer og gik tur med ham på stranden i marts. Her mødte de to dansk-svenske gårdhunde, der lige som Cato ikke var i snor.

- Der var ikke noget slagsmål. Der var bare lidt leg og hilsen, siger Janne Sabroe til Dagens.dk.

Den ene dansk-svenske gårdhund gik derfra med et sår over den ene skulder, og det er det, der har dødsdømt Cato.

LÆS OGSÅ: Ægte kærlighed: Se baby og hund vokse op sammen

Familien har siden sendt flere mail med sagens akter til fødevareminister Karen Hækkerup (S) i håb om, at hun vil træde ind i sagen.

- Vi har bare fået et autosvar, hvor der står, at hun er på ferie. Og dem, vi kan kontakte i stedet, hat vi også bare fået autosvar fra. Det er som at slå ind i en dyne, siger Janne Sabroe.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hun undrer sig blandt andet over, at sagen først blev meldt til politiet en måned efter, og hun mener, at skrammen er overfladisk og et uheld.

Hun ved ikke, hvor Cato er nu, og familien, der består af hende, hendes mand Claus Sabroe og deres 16-årige datter Emma, får den ikke at se indtil før aflivningen.

- Hvordan tror du, det påvirker et 16-årigt barn, at hendes kæledyr skal aflives? spørger Janne Sabroe.

Hun venter nu på besked om, hvorvidt sagen er udsat.

Herunder kan du se et større billede af Cato og af den dansk-svenske gårdhund, der fik et sår efter mødet i marts.