Politiet sætter normalt pris på, når årvågne borgere informerer dem om mulige skumle ting under opsejling.
Det blev da også taget alvorligt, da en mand fra Vejen søndag aften ringede og sagde, at han havde set en bil med tre maskerede personer i. Det skriver TV Syd.
Da betjentene nåede frem, viste det sig dog at være langt mere uskyldigt end kriminelle på togt.
Trioen i bilen havde været i Legoland, hvor de havde fået ansigtsmaling. De var sminkede som pandaer.
Læs også: Vaks villaejer vækket af vågen vovse anholder listetyv
Politiet vurderede, at de tre pandaer ikke havde skumle hensigter, så de fik lov at køre fra stedet igen.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: