16-årig forsvundet i 27 døgn: 'Lad mig være i fred'

Michael Lauritsen

|

29/08/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For første gang i 27 døgn er der livstegn fra den forsvundne Signe Louise Svendsen. Det sker, efter Dagens.dk i morges bragte historien om den 16-årige hjerneskadede pige, der er stukket af fra opholdsstedet Team Ravning i Bredsted ved Vejle.

I en besked postet på Facebook-siden 'Efterlysninger' raser hun mod sin mor, Louise Maj Christensen.

'hej mor jeg vil gerne be dig om at lad mig være i fred du og århus kommune + opholdssted har slået mit barn hjel så hvad fanden får dig til at tro jeg gider at snakke med dig jeg gav dig alt min tillid og stolede virkelig på da du sage du gerne ville hjælpe mig og barnet men du vende mig ryggen og gjor så jeg fik en abort selv om jeg var 3 månedere henne i slog min drøm ihjel mor !!!!', skriver den 16-årige pige blandt andet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Signe Louise Svendsen har tidligere været væk i tre måneder. Dengang var hun stukket af med en kæreste, hun havde fundet på nettet. Da hun kom hjem igen, var hun gravid i 12. uge. Der blev efterfølgende truffet en formandsbeslutning om, at pigen skulle have en abort.

Hun blev derefter frivilligt anbragt på Team Ravning. Der boede hun i næsten to måneder, indtil hun forsvandt den 2. august klokken 03.00 om natten.

Louise Maj Christensens teori har hele tiden været, at datteren er sammen med den samme kæreste og holdes skjult af hans familie. En familie, som hun beskriver som 'en nomade-familie'.

Men nu giver den 16-årige udtryk for, at hun har fundet ny kærlighed. Samtidig lufter hun tankerne om et barn nummer to.

'du ødelage alt selv min kæreste to du fra mig og du skulle forstille dig at være min mor jeg kan slet ik se det hænger sammen vis jeg skulle vælge mellem dig eller min mormor så to jeg min mormor for hun er sku bedere en dig nu har jeg fundet en ny fyr og det skal i fandme ik have lov til at ødelægge også OG TIL ALLE JER DER SER DETTE HER BLAND JER UDEN OM HUN ER SYG I HOVED DET ER NUMMER 2 BARN HUN FÅR SLÅET I HJEL'

LÆS OGSÅ: Forsvundet i 27 døgn: Bliver Signe holdt skjult hols nomadefamilie

Louise Maj Christensen er glad for, at Signe trods alt giver livstegn. Hun tvivler dog på, at det er datteren, der har skrevet beskeden.

- Det er helt sikkert hendes ord. Men hun har ikke skrevet beskeden selv. Signe er slet ikke så velformuleret og så langt fremme i skoene. Jeg tror heller ikke, der er en ny kæreste, siger Louise Maj Christensen, der godt kan forstå, at datteren er vred.

- Hun er 16 år, og jeg havde en stor rolle i beslutningen om, hvorvidt hun skulle have en abort. Jeg forstår, hun er sur på mig. Det ville jeg også være, hvis det havde været mig, da jeg var på hendes alder.

Louise Maj Christensen håber, at datteren kommer til fornuft hurtigt.

- Det er vigtigt, hun kommer hjem, så hun kan få den hjælp, hun har brug for. Så hun kan få det gode liv, hun fortjener. Men det kræver, at hun vil fortælle os, hvor hun er, så vi kan få hende hentet, siger hun.

Politiet kan, ifølge moderen, umiddelbart ikke spore, hvor Facebook-beskeden er sendt fra.

Den 16-årige pige er efterlyst af politiet i hele landet.

Signalement:

Signe Louise Svendsen er 16 år, cirka 160 centimeter høj, har grønne øjne, skulderlangt hår, 'rundt ansigt' med fregner og piercing i næsten. Pigen skifter ofte hårfarve mellem lyst, rødt eller mørkt. Det er uklart, hvad hun havde på af tøj, da hun forsvandt.

SE BILLEDER AF SIGNE LOUISE SVENDSEN I STOR FORMAT: