Vrede over rejsekort-bøder: Mange aner ikke, at dette er strengt forbudt

Kristine Bugbee

387 uger siden

|

23/07/2017
Selvom du er udstyret med et gyldigt rejsekort og har husket at checke ind, så kan du sagtens risikere at få en bøde på 750 kroner alligevel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tal fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro viser, at mange klager over bøder, de har fået, selvom de rejste med et gyldigt rejsekort, skriver ekstrabladet.dk. 

Problemet opstår, når folk låner deres rejsekort ud til venner og familie.

Selvom man checker ind ved rejsens start, kan man alligevel blive pålagt en kontrolafgift, fordi rejsekortet er strengt personligt og ikke må bruges af andre. Og det overrasker altså mange.

En kvinde har for eksempel klaget til ankenævnet, efter at hendes søn fik en bøde, da han lånte hendes rejsekort:

- Min søn, som var netop kommet hjem fra to år i udlandet, havde brug for at køre med metro. Jeg lånte ham derfor mit rejsekort i den tro, at da der ikke er billede på kortet, kunne det anvendes af andre end mig. Han havde tjekket ind på kortet inden turen, og der var derfor betalt for turen. Vi har begge været i god tro. Han fik en bøde på trods af dette. Det kunne være klaret med en forklaring, så vi fik rettet misforståelsen. Vi har ikke prøvet at snyde, da han havde gyldig rejsehjemmel.

En anden mand skriver til ankenævnet, at han undrer sig over, at tvivlen ikke kommer ham til gode, når det er 'helt tydeligt, at der har været tale om en misforståelse i forhold til kortets anvendelse'. 

Hans søn havde ligesom i det førnævnte tilfælde checket ind med et lånt kort uden at vide, at det var forbudt. 

- Selvfølgelig er det beklageligt, at vi har brugt et kort forkert, men at en tydeligvis misforståelse skal koste 750 kroner finder jeg helt urimeligt, skriver han til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro ifølge Ekstra Bladet.

Men både trafikselskaberne og ankenævnet fastholder, at bøderne skal betales. Reglerne er nemlig sådan, at rejsekortet er personligt og kun må anvendes af andre end kortets ejer, hvis ejeren selv er checket ind på kortet også.

Et personligt rejsekort giver indehaveren mængderabat på sine rejser, og derfor er det snyd, når andre optjener rabatter til korthaveren. Vil man låne sit rejsekort ud til andre, skal man bestille et 'anonymt rejsekort'.

Vred mor deler foto af fremmede mænd i toget: ‘Jeg håber, jeres koner ser det her’