Uventet opkald kostede Sussi Nielsen 100.000 kroner: Nu deler hun helt nye detaljer

Skrevet af Emil Martesen

18/04/2024
Foto: Dam/Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Dam/Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Nu deler hun helt nye detaljer.

Dagens topnyheder

Sussi Nielsen blev kendt for mange år tilbage, hvor hun sammen med sin afdøde mand, Leo, dannede duoen ‘Sussi og Leo’, som sammen tog ud for at underholde det danske samfund med deres fangende sange og livsglade humør. 

Men sidste år måtte den danske kultur- og underholdningsbranche vinke farvel til Leo Nielsen, der sammen med konen Sussi Nielsen udgjorde dansktop-duoen ‘Sussi og Leo’.

Leo sov nemlig ind den 18. februar 2023 efter længere tids sygdom.

Siden da er der løbet meget vand i åen for den evigt populære Sussi Nielsen.

Men langt før den hed 2023 - nærmere bestemt i 2019 - finder man en af de øjeblikke, som nok ryger i glemmebogen for den kendte nordjyske sangerinde.

Hun blev nemlig offer for et bedrageri, der kostede hende 100.000 kroner.

Og nu, flere år efter hændelsen, står Sussi over for retssagen, hvor hun skal vidne mod den mand, som bedrog hende.

Sussi fortæller, hvordan hun blev narret af en mand, der ringede og udgav sig for at være fra SKAT:

"De skulle lige have en konto og koden til mit nøglekort", fortæller Sussi til Se og Hør, og uddyber ligeledes sagen til Ekstra Bladet, hvor hun løfter sløret for, at vedkommende der ringede hende op, fangede hende i det rigtige øjeblik:

"Han fik narret mig til at udlevere nogen oplysninger, jeg ikke skulle have udleveret. Han fangede mig lige på det rigtige tidspunkt, hvor jeg var lidt stresset", fortæller Sussi Nielsen.

Efterfølgende indså hun sammen med sin nu afdøde mand, Leo Nielsen, fejlen. De skyndte sig at kontrollere deres bankkonto og opdagede, at 100.000 kroner manglede. Heldigvis lykkedes det banken at stoppe en del af overførslerne, og det betød, at Sussi fik 66.000 kroner tilbage.

Men tvivlen om, hvorvidt hun vil se resten, hænger stadig over hende.