Tyveri ved højlys dag: Borgere stjæler blomster fra kommunale krukker

K P

449 uger siden

|

14/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle, der har været på planteskoler eller i supermarkeder for at købe ind til at fylde altankasser og haven ved, at de smukke planter og urter hurtigt kan koste nogle hundrede kroner.

Visse borgere springer dog indkøbene over og forsyner sig i stedet fra kommunens krukker og bede hvert år, når de kommunale gartnere har fyldt dem med fx forårsplanter.

- Det er som om, folk tror, det er en gavebod. Det er helt tydeligt, at der lige bliver plukket et par planter ud hist og her, siger parkforvalter i Odense Kommune, Trine Ejdrup Nielsen, til Lokalavisen.

I Odense kommune gentager problemet sig hvert forår og efterår, hvor det tager lidt tid for planterne at få ordentligt fat i jordbunden. Dermed er løg og slyngplanter nemme at rive op og tage med sig hjem – hvis man altså er en plantetyv, uddyber hun.

Hun skønner, at der cirka bliver stjålet 300 planter i Odense alene – dertil kommer de planter, der bliver ødelagt af hærværk.

Læs også: Maskeret mand overfalder 14-årig pige - men så kommer knallertkøreren forbi

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: