- I weekenden var jeg til fødselsdagsfest, og under den obligatoriske ”hvad laver du så?”-runde, faldt ordene ”jeg er bare sygeplejerske”. De kom lavmeldt og næsten undskyldende fra min borddame, efter hun havde erfaret, at vi andre omkring bordet var akademikere.
Sådan indleder 28-årige Sarah Richardt Schoop et opslag på Facebook, som er blevet delt tusindvis af gange på få dage.
I den populære statusopdatering efterlyser den unge kvinde mere faglig stolthed i det danske sundhedsvæsen, for ifølge Sarah Richardt Schoop er sygeplejersker ikke bare sygeplejersker. De er meget mere end det:
- Det er ikke første gang, jeg oplever en sygeplejerske – eller for den sags skyld en sosu eller fysioterapeut – klemme et nedvurderende ”bare” ind, når de skal præsentere sig. Faktisk kan jeg ikke tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har hørt dette lille ord med stor betydning, skriver hun.
- Hvor er det kæden knækker, når sygeplejersker ikke oplever anerkendelse nok til at stå ved deres fag med stolthed i stemmen?
Sarah Richardt Schoop fortæller, at hendes søster netop har været igennem et barsk sygdomsforløb, som har åbnet hendes øjne for, hvor stor anerkendelse danske sygeplejersker egentlig fortjener.
- Respekt for de sygeplejersker, sosu'er og fysioterapeuter, der med et nærvær og en empati, som sidst jeg tjekkede, ikke var noget, man kunne læse sig til i en bog, har hjulpet min søster og os som familie helskindet igennem sygdomsforløbet og ud på den anden side.
- I sengen ved siden af lå Grethe, som aldrig fik besøg, og på gangen kunne man møde Bjarne, der travede frem og tilbage med hjælp fra sit gangstativ i jagten på selskab. For dem var sygeplejerskerne langt fra bare anonyme, hvide kitler, der bragte dem medicin, målte deres blodtryk og skiftede deres drop. Sygeplejerskerne var dem, der holdt deres hånd, så dem i øjnene og gav trøstende ord med på vejen, når det hele føltes for svært. De stod for den omsorg, der gjorde, at de kom igennem endnu en dag.
Sarah Richardt Schoop fortæller, at hendes omsorgsgen blev aktiveret, da hendes søster blev syg. Men ikke for Grethe og Bjarne, der lå i sengene ved siden af.
- Sygeplejerskerne derimod holdt insisterende humøret højt og nærværet intakt for alle afdelingens patienter. Lidt af en bedrift med arbejdsforhold der inkluderer nattevagter og treholdsskift, som er en fremmed verden for en 9-17 konsulent som mig.
Til sidst kommer hun med et bud på, hvorfor sygeplejersker ikke er mere stolte af deres titel:
- Når hårdtarbejdende sygeplejersker alligevel ikke ranker ryggen over det arbejde, de gør og ikke har lommerne i kitlen fulde af faglig stolthed, så synes jeg, at vi bør spørge os selv og hinanden hvorfor? Jeg tror, at faglig stolthed gror ud af en oplevelse af at kunne tilfredsstille patienternes behov. Men det er svært, når overbelægning og underbemanding er blevet en kronisk sygdom i sundhedsvæsenet.
- Når man skærer ind til benet i plejepersonale på hospitalsgangene, spænder man ben for, at selv de mest kompetente sygeplejersker kan udføre deres arbejde fagligt tilfredsstillende. Og når unødige mængder dokumentation og kontrolmekanismer samtidig får lov at styre slagets gang på hospitalerne, så glimter tilliden til plejepersonalets faglighed ved sit fravær.
- Men for nu sætter regeringen kun små plastre på sundhedsvæsenets store sår. Derfor må vi hver især starte i det små med at genopbygge stoltheden over at bære en sygeplejerskenål. Første spadestik vil jeg tage til næste fødselsdagsfest, ved at sørge for at fortælle om de sygeplejersker, jeg har mødt, der med blik for de små ting, gør den store forskel, når sygdommen rammer.
Læs hele det populære opslag herunder.
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));I weekenden var jeg til fødselsdagsfest, og under den obligatoriske ”hvad laver du så?”-runde, faldt ordene ”jeg er bare...
Opslået af Sarah Richardt Schoop på 16. februar 2016
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:
