Psykolog og brevkasseredaktør hos Femina, Renée Toft Simonsen, skriver i et blogindlæg lidt af en en opsang til de danske stedmødre.
Hun anerkender, at det kan være svært at få livet i sammenbragte familier til at gå op i en højere enhed - men i hendes øjne er det tit den nye kvinde i fars liv, der er problemet.
Læs også: 15 ting du lærer når dine forældre bliver skilt
- De ting, der kæmpes om, er f.eks., at ”hans” børn skal meget tidligt i seng, eller at de ikke må få venner på besøg, den uge de er hos far. At de konstant bliver rettet på af ”hende”, eller at de ikke bliver inviteret med på ferier til udlandet, skriver Renée Toft Simonsen.
Hun fortæller om en dreng, hvis stedmor hældte et glas økologisk mælk ud i vasken, for han måtte kun drikke den billige fra Fakta.
- Han vidste helt derinde, hvor det gør allermest ondt, at han ikke var mere værd end kloakken, fortæller Renée Toft Simonsen.
Læs også: Har du fortrudt din skilsmisse?
Hun mener, at problemet bunder i en trang til kontrol.
- For os, der lever i sammenbragte familier, kræver det, at vi kigger indad og går i gang med at kontrollere os selv, skriver Renée Toft Simonsen.