I løbet af sidste uge har en pædofil været på spil i Göteborg, hvor flere børn er forsøgt udsat for seksuelle overgreb.
Epiosderne får nu politiet til at komme med et godt råd til, hvad man selv kan gøre for at beskytte sig mod overgreb fra fremmede.
Lav et kodeord sammen med dit barn, der kan være med til at hjælpe barnet til at vide, om en fremmed voksen taler sandt eller ej.
- Det har vist sig at virke. En simpel kode, farve eller hvad barnets favorit legetøj er, bør kunne hjælpe selv helt små børn, siger Christer Fuxborg fra politiet i Göteborg, ifølge Expressen
Rådet fra politiet kommer efter flere episoder med en pædofil, der i det ene tilfælde fik en dreng med ned i en kælder, hvor han trak bukserne af ham. Den episode udspillede sig onsdag i sidste uge, og da der efterfølgende kom flere lignende anmeldelser, har skoler i byen gået ud og advaret forældre mod den pædofile.
Og samtidig er politiet gået ud med en advarsel om at holde ekstra godt øje med sine børn.
- Man skal altid have et øje på sine børn. Det her kan godt dreje sig om en person, der rejser rundt, og vi ved heller ikke, om det er en eller flere gerningsmænd, siger Christer Fuxborg, ifølge Expressen.
Og ifølge politiet, kan et kodeord altså gøre det væsentligt sværere for en pædofil, at få overtalt et barn til at følge med.
- Jeg læste om et lignende tilfælde for et halvt års tid siden, hvor forældrene havde lært barnet et kodeord. En mand kom op og sagde, at barnet skulle følge med, fordi forældrene var kommet til skade, men da barnet ikke hørte kodeordet, løb vedkommende væk fra manden, siger Christer Fuxborg.
Kodeordet kan være noget helt simpelt, det vigtigste er, at det er noget forældrene og barnet aftaler i fællesskab.
- Jeg synes det er en smart og praktisk måde at beskytte sit barn på. Det er noget, som selv helt små børn kan lære og forstå, siger han
Det hjælper, hvis en voksen eksempelvis skulle sige, at barnet skal følge med, fordi forældrene er kommet til skade.
- Når barnet ikke hører kodeordet,