Politiet slår alarm: Danske skolebørn flirter med døden i livsfarlig leg

Morten Larsen

436 uger siden

|

11/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være med livet som indsats, når skolebørn giver efter for gruppepres og kaster sig ud i den farlige leg, hvor det gælder om at kvæle hinanden bevidstløse.

Sådan lyder advarslen fra politiet i Silkeborg, der i weekenden blev kontaktet af en mor til en dreng i 6. klasse. Det skriver SilkeborgNyt.

Drengen stod på gaden med en gruppe jævnaldrende kammerater, da nogle ældre elever ville have ham til at deltage i legen, hvor man bliver kvalt for at opnå en kortvarig rus.

Det lykkedes drengen at sige fra overfor gruppepresset, og dagen efter fortalte han om episoden til sin mor, der valgte at tage kontakt til lokalpolitiet.

Læs også: Farlig dille spreder sig blandt folkeskoleelever: Forældrene ved det ikke

- Vi advarer kraftigt imod, at man gør det her, siger Bent Riber Nielsen fra politiet til SilkeborgNyt med henvisning til den farlige dille.

Han forklarer, at den lokale ordensmagt forøger at få identificeret de unge drenge, der forsøgte at lokke deres to-tre år yngre skolekammerat til at deltage i kvælerlegen.

- Vi er ved at afdække, hvor udbredt det er. Lige pludselig har vi en tragedie, hvis ikke vi får det stoppet, lyder advarslen fra politiet. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: