Politiet frigiver terroristens identitet: Han er også den tidligere knivstikker fra S-tog

Jesper Larsen

9 år siden

|

15/02/2015
Dagens.dk dækkede som det eneste medie voldssag mod gerningsmanden til weekendens terroranslag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 22-årige mand, der stod bag drabet weekendens terroranslag, er nu blevet identificeret som Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Terroristen blev ifølge Ekstra Bladet løsladt fra fængslet for omkring to uger siden, hvor han havde afsonet en dom for grov vold i et S-tog i København.

Læs: Knivstikker i S-tog: Jeg havde røget hash og var paranoid

Dagens.dk dækkede som det eneste medie retssagen i december, hvor den 22-årige knivstikker forklarede følgende om baggrunden for sit umotiverede overfald på en tilfældig 19-årig mand i et fyldt S-tog:

- Jeg vidste ikke, man kunne dø af at blive stukket i benene. Jeg ville bare markere, forklarede han om overfaldet, der efterlod det 19-årige offer i manifest livsfare.

Den 22-årige forklarede, at han troede den 19-årige var en, der tidligere havde overfaldet ham, og det var derfor, han angreb ham bagfra med en kniv og stak ham gentagne gange i benene og i ballen.

Den nu dræbte 22-årige virkede på intet tidspunkt under sagen som en mand, der gik op i religion.

Han var kronraget og havde synlige ar i hovedbunden, og hans fremtoning tydede mere på en hærdet kriminel, der ikke veg af banen for at bruge særdeles grov vold.

Læs også: To års fængsel for umotiveret knivoverfald i S-tog

Overvågningsvideoen fra S-toget var så voldsom, at offerets familie brød grædende sammen og måtte forlade retslokalet.

Her så man det 19-årige offer sidde helt stille i en fyldt kupe med sin mobiltelefon i hånden, da han pludselig bliver angrebet bagfra af den 22-årige, der hugger ud med kniven 3-5 gange.

Herefter forlader den tiltalte kupeen, men kommer med det samme tilbage med kniven hævet over hovedet på offeret. Her griber en ven til offeret ind og forsøger at fravriste ham kniven, inden det lykkedes den 22-årige at komme ud af toget.

Københavns Politi har i dag oplyst, at den 22-årige er kendt fra bandemiljøet, men det nægtede den 22-årige i retten tilbage i december.

Han er tidligere blevet taget af politiet med en ulovlig kniv på Strøget i København, og her forklarede den 22-årige i retten, at 'det var i forbindelse med noget arbejde, hvor der skulle skæres kasser'.

Selvom den 22-årige var tiltalt for drabsforsøg, blev hans angreb takseret som grov vold, og han fik en dom på to års fængsel. 

Læs også de seneste nyheder fra ubådssagen herunder:

LIGE NU: Politiet har fundet endnu en arm i Køge Bugt

Peter Madsen fortalte venner, hvordan man bedst skiller sig af med et lig

Politiet har fundet videoer af tortur og drab på kvinder på Peter Madsens computer

Peter Madsen i retten: Jeg har haft sex i ubåden

Eller seneste nyt om Emilie Meng

Emilie Mengs far afslører: Det var det sidste, jeg sagde til min datter

Linse Kessler bakker op om Emilie Mengs far: Vi skal have mere overvågning

Nye vigtige spor i sagen om Emilie Meng

Politiet får vigtigt tip i Emilie Meng-sagen: 'I skal grave på præcis dette sted'