Dagens.dk har tidligere advaret mod de bølger af telefonsvindel, der jævnligt forekommer.
Læs også: Pas på: Tusindsvis af svindelopkald rammer uskyldige telefonejere i disse timer
Det sidste nye trick er, at udenlandske svindlere så at sige kidnapper intetanende danskeres telefonnumre.
De får det dermed til at ligne, at de ringer fra et dansk nummer, som kan tilhøre dig eller en hvilken som helst anden dansker.
Herefter udgiver de sig for at være fra fx Microsoft, og bruger deres falske identitet til at franarre dig personlige oplysninger.
Nets og forskellige telefonselskaber, blandt andet Telia og TDC, har tidligere oplyst til Dagens.dk, at det er sjældent, at svindlerne har succes, fordi mange danskere har set og hørt advarslerne mod nummeret, men nu ser det desværre ud til, at de har fået bid.
Aoh.dk skriver således, at politiet i Herning har modtaget en anmeldelse fra en kvinde, som fortalte ordensmagten, at hun blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være medarbejder hos Microsoft.
Manden spurgte om kvindens kontooplysninger, hvilket han fik, så han kunne hæve 7.540 kroner fra kvindens konto. Hun opdagede først svindlen for sent.
Pas derfor på svindelnummeret, meld det til politiet hvis uheldet er ude og skriv gerne til os på redaktion@dagens.dk med din oplevelse, så der kommer opmærksom på problemet.
Dagens.dk har fx tidligere skrevet om Kristian, der frygter, at den manglende fokus på problemet betyder, at svindlerne har frit spil til at bruge tricket på endnu værre vis i fremtiden.
Læs om hans sag her: Kristian fik sit mobilnummer kidnappet af telefonsvindlere: Politiet kunne ikke gøre noget.