Pindsvin dør på stribe i år: Dorte kommer med nødråb til haveejere

K P

|

14/07/2015

Dagens topnyheder

Noget er helt galt. Sådan starter et fortvivlet opslag på Facebook af Dorte Lund.

Hun er pindsvineplejer og har oplevet flere døde pindsvin denne sæson, ligesom hendes kollegaer fra resten af landet har det.

- Pindsvinene kommer ind til plejerne og er tynde, virker dehydrerede og har grå gummer. Vi når ikke at gøre noget; højest at give væske, før pindsvinet begynder at krampe og skrige... og dør, skriver Dorte Lund.

Hun har selv en mistanke om, hvad de skræmmende dødsfald skyldes, hvilken dog endnu ikke er bekræftet:


- Vi ved ikke, hvad det skyldes, før vi får obduceret et pindsvin, MEN det er nærliggende at mistænke de nye snegle- og myregifte, som skulle lugte sødt og godt...


Læs også: Glem ølfælder, salt og gift: Der er kun én måde at slippe af med dræbersnegle på

Hun kommer derfor med en kraftig påmindelse om, at gift dræber, og at den også dræber andre dyr, end fx de snegle den ellers var tiltænkt.

- Vær god ved pindsvinene, de er små nyttedyr og de er i stærk tilbagegang og de er fredede. 
Lad være med at bruge gift og overtal din nabo til det samme, mener Dorte Lund.

Hun understreger, at hun ikke er ude på at lægge sig ud med nogle ved at pege i retning af giften som årsag, og at opslaget derfor står for hendes regning, modsat for foreningen “Pindsvinevennerne”’s.

Se hele opslaget i galleriet nedenfor:

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: