Petters tur til massør gik langt fra som planlagt: 'Det ligner piskeslag'

Emil Ryttergaard

386 uger siden

|

28/07/2017
Indland
Foto: Petter Skaug/privat
Foto: Petter Skaug/privat
En helt almindelig rygmassage skulle vise sig at være en langt mere smertefuld oplevelse for den 39-årige mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man bevæger sig udenfor sit eget hjemland, så er det vigtigt, at man observerer hvilke regler og skikke, der gør sig gældende i det land, man rejser til. 

I USA giver man drikkepenge alle steder, og i Malaysia kan man få en bøde for at tygge tyggegummi på gaden. 

Men selv med en god guide og masser af forberedelse, så kan man alligevel blive overrasket. Det blev norske Petter Skaug, da han på en forretningsrejse sammen med en kollega ville prøve en autentisk, kinesisk massage, der ikke gik helt efter planen, hvilket han har lagt op på Facebook, skriver Dagbladet.no.

- Efter en god middag, blev en kollega og jeg enige om, at vi ville prøve en ægte, kinesisk massage. Da hun kan tale kinesisk, fandt vi hurtigt et godt sted, og efter en livstruende tur over på den anden side af gaden, fik vi dækket op til massage til to, skriver Petter Skaug. 

De to kollegaer startede med et par minutters lækker fodmassage, og blev tilbudt en udvidet omgang ryg-og nakkemassage, som de to straks sagde ja til. Men den ekstra massage og bodyscrub, som de to kollegaer havde sagt ja til, viste sig at være en hård omgang for den stakkels 39-årige nordmand. 

Foto: Petter Skaug/privat

- At min massør havde selvtillid, oplevede jeg med det samme, da han under massagen startede med et par heftige kiropraktorøvelser og knæk i nakken, som han nok ikke har lært i massageskolen, skriver Petter Skaug, der i øvrigt fortæller, at hans hårvækst på ryggen har været til stor undren og morskab for de kinesiske massører. 

Foto: Petter Skaug/privat

Men den virkelig hårdhændede tur kom til ryggen, hvor den 39-årige nordmand fik flere knæk, samt en noget speciel body-scrub, hvor at der skrabes med et særligt blad, der skal øge blodcirkulationen. 

- Jeg viste godt, at det ville gøre ondt, men da min kollega ikke sagde noget, så kunne jeg heller ikke klynke, siger Petter Skaug til dagbladet.no. 

Og den rødstribede ryg, som Petter Skaug blev efterladt med, vidner da også om en ualmindelig hårdhændet oplevelse, og som flere på Facebook efterfølgende har skevet, så ligner det piskelsag.

- Troede ved et tilfælde, at han forsøgte at grave sig ned i den norske undergrund og tilfældigvis var begyndt på min ryg, skriver Petter Staug humoristisk, mens han til Dagbladet siger, at han nok skal prøve en kinesisk massage en anden gang. 

Se selv Petter Skaugs opslag her: