Myndigheder slår alarm: Slåskampe og trusler blandt elever og forældre skaber kaos på nordjysk skole

K P

462 uger siden

|

12/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vold og trusler er blevet et stort problem på Hirtshals Skole i Hjørring Kommune: Eleverne slås, og forældre kan finde på at møde op for at true andre folks børn på skolens område.

- Der har været et hårdt miljø for de ansatte, men også for børnene og for forældrene, og vi anerkender, at der har været en rå tone og en tendens til fysisk tilgang, når man støder på konflikter. Der er tale om børn fra 6-10 år i indskolingen, og der er altså ikke tale om elever, der bliver slået til blods. Der er tale om skub i ryggen, riv og krads osv., forklarer Rasmus Vørs Carlsen, der er skoledistriksleder.

En stor del af årsagen er en mangelfuld indslusning af flygtningebørn og børn med anden etnisk baggrund end dansk, lyder forklaringen fra skolen selv:

- Vi har en stor andel af tosproegede elever på skolen, og dem har vi til at starte med gerne ville inkludere direkte i klasserne, men vi har nok måtte erkende, at det ikke er hensigtsmæssigt. Der er simpelthen en for stor procentdel af dem, så der er ikke nok af de andre elever, som kan være kulturbærende, uddyber skoledistrikslederen.

Problemerne tager en stor del af tiden fra den øvrige undervisning og presser lærerne så meget, at de sover dårligt om natten og endda bryder grædende sammen. Derfor er Arbejdstilsynet nu gået ind i sagen og har givet skolen to påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Skolen er dog allerede i gang med at forbedre omstændighederne, lover Rasmus Vørs Carlsen. Blandt andet forsøger skolen sig nu med en metode, hvor den har oprettet en modtageenhed på en anden skole, så fx flygtningebørn ikke træder direkte ind i klasserne på Hirtsshals Skole, men så at sige bliver inkluderet langsomt.

Skolen har også måtte få en inklusionsrådgiver tilknyttet, som står til rådighed for medarbejderteamet for at lære dem, hvordan man griber inklusionsarbejdet an og gør plads på skolen til at inkludere alle eleverne.

Desuden håber Rasmus Vørs Carlsen, at politikerne er obs på problemet og dermed kan afsætte midler til eksempelvis ekstra lærere på skolen.

Læs også: Her er fimen, der sætter en stopper for mobning

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: