Minister vil GPS-mærke alle ulve i Danmark

Nils Würtzenfeld

331 uger siden

|

20/08/2018
Indland
Foto: Morten Juhl/Polfoto
Foto: Morten Juhl/Polfoto
Vilde ulve i Danmark vil over de næste par år blive forsøgt indfanget og GPS-mærket. Det skal ske for at skaffe viden om ulvenes udbredelse og adfærd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I flere år har ulvedebatten raset i Danmark, og nu er Miljø- og Fødevareministeriet gået med til at forsøge at indfange de ulve, der lever frit i den danske natur.

De omdiskuterede ulve vil dog ikke forblive i fangeskab, men derimod blive sluppet løs igen. Det står fast, efter Aarhus Universitet netop har fået tilladelse til at indfange og GPS-mærke op til ti ulve frem til marts 2020.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker blandt andet for at blive klogere på ulvenes udbredelse, adfærd og samt hvor tæt ulve i Danmark egentlig kommer på os mennesker.

Som loven er nu, er ulve beskyttet af habitatdirektivet og må som udgangspunkt ikke indfanges, men der kan gives tilladelse til indfangning, hvis det sker som led i forskning. Det er netop, hvad der er blevet give tilladelse til, og det glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. 

- Vi ved, at ulven bekymrer mange danskere, især i de områder, hvor ulven færdes. Det kan jeg godt forstå. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu får gang i at GPS-mærke ulve. Det vil give os langt større viden om ulvenes adfærd, ikke mindst i forhold til mennesker. Forhåbentlig kan det gøre nogle danskere tryggere, og det kan blive meget nyttigt i arbejdet med forvaltningen af ulve, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Miljø- og fødevareministeren offentliggjorde i juni 2018 en udvidet definition af, hvornår der er tale om en problemulv, der kan reguleres.

Vildtforvaltningsrådet arbejder i øjeblikket på en revision af forvaltningsplanen for ulv med den udvidede definition, som forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret. 

- Regeringen er opmærksom på de udfordringer, som ulvene giver. Jeg har allerede taget de første skridt til at sikre en mere smidig forvaltning af ulve, der tager højde for, at ulven igen yngler i Danmark. Jeg vil også diskutere EU-reguleringen af ulve med de andre lande i EU, der oplever udfordringer med ulvens tilstedeværelse. Også her er det gavnligt med mere viden om danske ulves gøren og laden, siger Jakob Ellemann- Jensen.

Sponsoreret link

Står du og mangler et kviklån? Lån penge på www.lånet.dk.

Læs også

Kulhydrater består af kostfibre, stivelse og forskellige arter af sukker. Her kan se hvilke fødevarer som indeholder gode og dårlige kulhydrater.

Tinglysning - Her kan du gratis søge oplysninger om huspriser og lån i Danmark med digital tinglysning. Tingbogen afslører vigtige detaljer, hvis du er interesseret i at købe ny ejendom.

Fornyelse af pas - Her kan du ansøge om nyt pas og læse seneste regler. Fornyelse af pas skal ske i god tid inden du rejser til udlandet.