Legoland advarer mod Facebook-opslag: ‘Tryk IKKE på dette link’

Nils Würtzenfeld

332 uger siden

|

09/07/2018
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
En konkurrence på Facebook udlover i øjeblikket fribilletter til Legoland, men det er snyd, advarer forlystelsesparken selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Få fem fribilletter til Legoland ved at svare på tre simple spørgsmål.

Sådan lyder et opslag, der i øjeblikket florerer på Facebook og som lover gratis billetter til forlystelsesparken i Billund, hvis man samtidig med sin besvarelse dele opslaget på sociale medier.

Det er bare et problem. Konkurrencen er fup.

Sådan lyder advarslen fra Legoland selv, der torsdag har advaret mod den falske konkurrence i et opslag på Legolands Facebook-side.

- Pas på falske opslag på Facebook og hjemmesider om billetter til Legoland, lyder det indledningsvis i opslaget fra Legoland

- Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er links og opslag på Facebook i omløb, hvor man angiveligt kan få billetter til Legoland mod at svare på nogle spørgsmål. Det er ikke fra Legoland, og vi fraråder alle at trykke på linket og svare på spørgeskemaet, skriver Legoland.

Herefter givet parken en række tips til, hvad man skal være opmærksom på, så man ikke havner med falske - eller ingen - billetter til forlystelsesparken. Blandt andet råder man folk til at købe billetter gennem Legos officielle hjemmeside.

I forbindelser med konkurrencer på Facebook, bør man lægge mærke til, om der er betingelser opstillet i forbindelse med opslaget - eksempelvis om det skal deles eller der skal udleveres personlige oplysninger?

Samtidig bør man kigge efter om diverse logoer er Legolands officielle, og om Legoland er stavet med stort. Også stavefejl og mistænkelige formuleringer bør man være opmærksom på.

Hvem der står bag den falske konkurrence, vides ikke.

Borger - Læs seneste regler og satser for udbetaling af feriepenge, kontanthjælp, børnetilskud og flere andre offentlige ydelser.