Lars er kåret til Danmarks bedste vuggestuepædagog

Jesper Larsen

9 år siden

|

08/04/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandlige pædagoger er ikke det mest vante syn i vuggestuer, og derfor er det nok ekstra dejligt for 27-årige Lars Villadsen, at hans i dag er blevet udnævnt til Landets Bedste Vuggestuepædagog i en stor konkurrence, som magasinet Vores Børn har udskrevet.

Læs også: Forskere: Derfor er ammehjerne en myte

Kåringen af Lars Villadsen skete efter indstillinger fra 800 pædagoger og dagplejere i hele landet. Den ene af dem, der pegede på Lars Villadsen kom fra en mor til et barn, han passer dagligt i vuggestuen Krummeluren i Mørkøv.

- Vores Villads går tit rundt derhjemme og leger, at han taler i telefon med Lars: ’Ja, Lars, jeg har det godt, jeg elsker dig!’ Så smelter ens hjerte fuldstændig, skrev Sille Perschke i sin indstiling.

Læs også: Forældre opsøger livsfarlige sygdomme til deres børn

Lars Villadsen fik mere end halvdelen af de 22.000 afgivne stemmer, hvilket var mere end rigeligt til at udråbe ham til vinder af titlen.

– Det er meget fornemt. Det er stort. Men det var fedt bare at blive indstillet. Jeg har det ikke så godt med at være i centrum, men mange af forældrene har set, at jeg var nomineret og har sagt, at "nu har jeg stemt på dig, og det er så fortjent." Det er jo et kæmpe skulderklap at få, siger Lars Villadsen til Vores Børn.

Med titlen følger 10.000 kroner til motoriklegetøj samt et besøg af Rasmus Klump. 

 

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: