En meget ærgerlig oplevelse i Legoland fik i går Betina Gervig Marnow til at gå til tasterne, da hun kom hjem til sin computer.
Der skrev hun et langt svar - eller opsang - til en kvinde, der var gået forbi hende og hendes børn i forlystelsesparken i Billund.
Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning
Den ukendte kvinde, som Betina Gervig Marnow nu har efterlyst på facebook, satte ord på sin åbenlyse foragt over et af børnene, som sad i en klapvogn.
- Godt så!! Så du ham drengen i klapvognen? Han er MINDST et børnehavebarn, og så sidder han i klapvogn og har sut!! Helt ærligt, skulle kvinden ifølge Betina Gervig Marnow have sagt med høj stemme og himmelvendte øjne.
Hun blev ked af det og stødt over den højlydte foragt fra kvinden, der tilsyneladende ikke havde sat sig ind i tingene.
LÆS OGSÅ: Net-trold kaldte denne dreng grim: Se mors fantastiske svar her
To af Betina Gervig Marnows børn lider af autisme. Den yngste - ham i klapvognen - i så høj grad, at han aldrig ville kunne være i stand til at navigere rundt i Legoland uden at gå i panik.
I sin facebook-efterlysning af den hensynsløse kvinde, skriver Betina Gervig Marnow blandt andet:
-Jeg fortryder, at jeg ikke stoppede dig, så jeg ikke behøvede at bære rundt på den sårede følelse, din kommentar har efterladt mig med - og dog. Havde jeg stoppet dig, havde mine børn opdaget, at du havde trådt over en grænse. De ville have hørt på mig, at du havde opført dig nedladende, og de ville have opdaget, at ikke alle i denne verden, nødvendigvis, har plads og hjerterum til alle.
Se hele Betina Gervig Marnows geniale og fyldestgørende svar her:
Efterlysning!
Jeg efterlyser en dame, som i dag, 15. maj 2014, var i Legoland sammen med en mand. Du havde halvlangt, blond krøllet hår, og manden du fulgtes med var høj og mørkhåret. Muligvis havde I et mindre barn med jer.
Du passerede os kl ca 13 i Legoland tæt ved scenen, hvor der af og til bliver opført eventyr for børn.
Min datter på 15 gik med min søn på 4 1/2 i klapvogn. Ved siden af gik min søn på 10 år, og lidt bagved gik jeg.
Da du passerer klapvognen med min søn i, kigger du med himmelvendte øjne op på den mand ved siden af dig og siger: 'Godt så!! Så du ham drengen i klapvognen? Han er MINDST et børnehavebarn, og så sidder han i klapvogn og har sut!! Helt ærligt!!'
I et splitsekund overvejer jeg at stoppe dig for at fortælle, at du nok tydeligvis ikke har set de kæmpe skilte med 'Vis Hensyn', som både han og hans storebror, scarlet letter-agtigt, bærer rundt på om halsen, når vi er i Legoland.
Jeg ville have fortalt dig, at begge mine drenge har autisme. Den mindste i en så svær grad, at han på ingen måder kan navigere rundt i Legoland med så mange mennesker, uden at gå i panik. Og sutten, som åbenbart generede dig så meget, at du var nødt til at himmelvende dine øjne, er hans ét og alt. Han har så store taktile problemer, at han ikke kan røres ved, selvom han bliver ked af det og utryg. Derfor har han sin sut med, som i nogle situationer er hans eneste trøst.
Jeg fortryder, at jeg ikke stoppede dig, så jeg ikke behøvede at bære rundt på den sårede følelse, din kommentar har efterladt mig med - og dog. Havde jeg stoppet dig, havde mine børn opdaget, at du havde trådt over en grænse. De ville have hørt på mig, at du havde opført dig nedladende, og de ville have opdaget, at ikke alle i denne verden, nødvendigvis, har plads og hjerterum til dem.
Hjemme hos os gør vi alt, hvad vi kan, for at fortælle vores fire børn, at de er gode nok som de er. Vi lærer dem tolerance overfor andre, og at alle er fantastiske på hver deres måde. Selv du, dame, er lavet af noget godt, og jeg vil næsten vædde med, at hvis jeg nogensinde finder dig, så vil du være flov over din kommentar og din fordomsfuldhed.
Mine skønne små finurlige børn havde en fantastisk dag i Legoland på deres egen måde. De skal skærmes, hjælpes, tales ned, forståes og trøstes gennem hele dagen, men de er også bare helt almindelige børn, som synes at lego, toge, både og skydere er det fedeste!
Tak til alle jer i Legoland, som nøjedes med at stirre på os, når der var et par nedsmeltninger. Også tak til jer, der smilede lidt anstreng, når mindstemand skulle skiftes, sammen med babyer på under ét år, men I sagde ikke noget, men lagde vel to og to sammen.
Tak til lego-medarbejderen som gav os en undskyldning, efter han var 'kommet til', at røre ved den mindste og juble 'velkommen til Legoland!', hvorefter min lille fyr gik i panik, og jeg skulle bruge en halv time på at berolige ham bagefter.
Tak til jer som smilede og sagde undskyld, efter at I småsurt mindede os om, at 'køen altså er derhenne', og jeg så pegede på deres skilte om halsen, og hurtigt forklarede, at de har et handicap og derfor bliver taget hensyn til i Legoland.
Kære dame. Jeg håber, at jeg finder dig. I det mindste så du kan have det med i baghovedet næste gang, du møder et menneske, som skiller sig ud. Det menneske har måske en virkelighed, som fortjener meget mere respekt, end det du gav os i dag.
En sidste tak til jer som vil dele dette opslag.
Hilsen en (høne)mor.
