Kamma købte blå smækbukser til sin datter i Kvickly: 'Det kan simpelthen ikke være sundt'

Emil Ryttergaard

376 uger siden

|

05/10/2017
Indland
Kamma Holsting købte et par smækbusker til sin datter i Kvickly og blev forbløffet over mængden af  overskudsfarve.
Kamma Holsting købte et par smækbusker til sin datter i Kvickly og blev forbløffet over mængden af overskudsfarve.
Da Kamma Holsting fra Aarhus købte et par nye smækbukser til sin datter i Kvickly forleden, blev hun overrasket over mængden af overskudsfarve i vaskebaljen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Kamma Holsting sidste fredag købte et par smækbukser til sin 14 måneder gamle datter i Kvickly i Odder, var det på papiret et godt køb. 

De små smækbukser af denim er lige præcis den model, som aktive børn kan boltre sig i og spilde på, hvorefter de hurtigt bliver rene og pæne i vaskemaskinen. 

Men smækbukserne nåede aldrig at komme i brug, for da Kamma Holsting lagde bukserne i blød, blev hun chokeret over mængden af farvestof, som var at finde i vaskebaljen efter flere håndvaske.

Uanset hvor mange gange at hun hældte nyt vand i baljen, blev vandet alligevel farvet mørkeblåt, og efter sjette skyl af smækbukserne lagde den bekymrede mor en video op på Kvicklys Facebook-side (se videoen nederst i artiklen):

- Kan det virkelig passe, at I propper så meget farvestof i jeres børnetøj? For så vil jeg nok vælge at handle et andet sted. Det kan simpelthen ikke være sundt, skriver Kamma Holsting undrende i opslaget. 

Hos Kvickly lyder rådet, at man skal maskinvaske bukserne to til tre gange, inden de tages i brug, da særligt tøj i denimstof kan indeholde meget overskudsfarve. 

- Vi mærker netop også denim med, at det skal vaskes separat de par første vaske for at undgå farveafsmitning på andre tekstiler. Det er også typisk mærkning på andre tekstiler i denim med samme anbefaling. Hvis tekstilet vaskes i maskine 2-3 gange, så vil farveafsmitningen være minimal, lyder svaret fra Kvickly til Kamma Holsting på Facebook.  

Det er disse smækbukser, som Kamma Holsting købte i Kvickly. Foto: Kamma Holsting

Men den forklaring har den aarhusianske mor svært ved at forstå:

- Jeg har gang i 12. håndvask nu, hvor bukserne ligger i blød, og vandet er stadig blåt. Så de to til tre maskinvaske, som Kvickly anbefalede, det er vist langt fra nok. Jeg mister simpelthen tilliden til, om tøjet er er ordentligt tjekket for sundhedsskadelige stoffer, siger Kamma Holsting til Dagens.dk. 

Allergiforening: Kan irriterer huden
Hos foreningen Astma-Allergi Danmark undrer vicedirektør Anne Holm Hansen sig over, at Kamma Holsting stadig finder farve i stoffet efter så mange og grundige vaske af buskerne.

- Det lyder mærkeligt i mine ører og også lidt urimeligt. Man skal altid vaske sit tøj i hvert fald én gang, det anbefaler vi, og det gælder også sengetøj, da tøjet kan indeholde tekstilfinisher, der har vist sig at være allergifremkaldende.  

Ifølge Anne Holm Hansen er det en sjældenhed, at folk udvikler allergi over for farvestoffer, hvilket gør sig gældende for én ud af 1.000 eksempatienter, som kommer i behandling. Men flere kan reelt være ramt uden at vide det.

Allergien viser sig typisk som eksem på huden. Anne Holm Hansen påpeger dog, at farvestoffer generelt kan skabe irritation, når det kommer i kontakt med huden, og derfor bør man være opmærksom på at vaske sit nye tøj grundigt inden brug. Især når det gælder børnetøj, da børn har mere sensitiv hud.

- Hvis man vil være helt sikker, så skal man gå efter ubehandlede materialer i tøjet. Så undgår man bedst kemikalier. Desuden bør man undgå skyllemiddel og lignende, da man dermed blot tilsætter ekstra kemi til tøjet, siger Anne Holm Hansen til Dagens.dk.

Hos COOP Danmark, som Kvickly hører under, henviser man til svaret på Facebook, hvor det oplyses, at bukserne overholder alle krav, og at der er forskel på at vaske tøjet effektivt i en maskine i forhåld til ved håndkraft, som Anne Holm Hansen har gjort. Alligevel vil man nu sikre sig, at bukserne overholder kædens krav. 

- Vi er altid glade for tilbagemelding. Og jeg vil alligevel tjekke ekstra op. Så vi er ved at skaffe en prøve, og vi vil selv kontrollere, at bukserne lever op til vores krav. Men vi følger op, og kontakter også leverandøren, lyder det fra Malene Teller Blume, der er kvalitetschef i COOP Danmark, i et skriftligt svar til Dagens.dk.