De seneste dage har mange danskere modtaget en mail fra Ikea, hvor det fremgår, at man er en af de heldige 2.000 personer, som i en lodtrækning har vundet et gavekort på 5000 kroner.
For at modtage gavekortet fremgår det, at man blot skal klikke på et link og følge instruktionerne. Men Ikea advarer nu om, at det ikke er møbelkoncernen, der har udsendt de pågældende mails.
Det skriver Ekstra Bladet, som har snakket med kommunikationschef hos Ikea, Tina Lindharth.
- Vi advarede om det på vores Facebook-side i ugen før jul, hvor vi havde fået en del henvendelser om det, siger hun til avisen.
Ifølge Tina Lindharth modtog Ikea over 600 henvendelser lige før jul fra folk, som havde modtaget de pågældende mails. Derfor har Ikea siden valgt at lægge en automatiske telefonsvarer på hovednummeret, som oplyser kunderne om de falske mails.
Tina Lindharth fortæller, at Ikea har anmeldt tilfældene til politiet. Men da politiet sjældent har ressourcer sådanne sager, opfordrer hun til, at man anmelder det til Forbrugerombudsmanden, da Ikea tidligere har haft held til ad den vej til at få lukket ned for et firma, der stod bag lignende svindel.
Vodka til 8 millioner stjålet i København - har du set de mistænkte indbrudstyve?