I fare for at dø: Han trøstedrikker 10 liter cola om dagen

Sol Stoffregen

10 år siden

|

04/02/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jeppe Madsen er 21 år og vejer 189 kilo. De mange ekstra kilo sætter begrænsninger for ham. Han kan fx ikke få et arbejde.

Det fortæller Jeppe i tv-serien "Ekstremt fed", som sendes på TV3 hver tirsdag.

Jeppe har kæmpet med kiloene, siden han var en lille dreng, der blev mobbet i skolen. Og den unge mand er udemærket klar over, at hans usunde livsstil med masser af junk food, fed mad og 10 liter cola om dagen kan hindre ham i at blive gammel. Men det er for svært for ham at holde sig fra de usunde madvarer.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det ene fede måltid følger det andet - Jeppe trøstespiser og -drikker uden at holde igen.

Som teenager faldt Jeppes verden sammen. Først blev hans far ramt af alvorlig sukkersyge, som sendte ham direkte på hospitalet. Faren blev blind, og senere måtte lægerne fjerne begge ben. Dagen efter Jeppes far blev indlagt, fandt Jeppe sin mor liggende ubevægelig i stuen. Hun havde fået en blodprop i hjernen og blev lam. Kort efter døde moren af kræft.

Derefter gav Jeppe slip. Han begyndte at overspise, og han var ligeglad med det hele.

"Ekstremt fed" med Jeppe Madsen sendes i aften kl. 21.

SE BILLEDER AF JEPPE NEDENFOR: