Hver sjette dansker mener: Upassende at kysse børn på munden

Kristine Bugbee

378 uger siden

|

22/09/2017
Indland
Hver sjette dansker mener ikke, at vokse og børn på kysse på munden.
Hver sjette dansker mener ikke, at vokse og børn på kysse på munden.
Hver sjette dansker mener ikke, at vokse og børn på kysse på munden. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Samvirke. Børnepsykolog er uenig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er upassende, når voksne kysser deres børn på munden. Det mener 1 ud af 6 danskere mellem 15 og 74 år ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Samvirke.

Børnepsykolog Ulla Dyrløv, som desuden er forfatter og foredragsholder, siger til Samvirke, at det er overraskende og beklageligt, at så mange danskere har den holdning, at det er forkert at kysse børn.

- Det er naturligt for små børn at kysse deres forældre på munden. På den måde viser børnene hengivenhed og kærlighed på et tidspunkt, hvor de måske endnu ikke er i stand til at formulere det verbalt, siger hun til Samvirke.

Hun er bange for, at børn vil føle sig afvist, hvis mor eller far ikke giver et kys, når barnet spidser læberne for at vise kærlighed. Børnene kan nemlig komme til at opfatte det som om, at et kys er en forkert måde at udtrykke sine følelser på. 

På den måde bliver kysset til noget skamfuldt.

- Det er ubehageligt for et lille barn at føle sig forkert og akavet, siger Ulla Dyrløv til Samvirke.

Halvdelen af de adspurgte danskere i undersøgelsen mener, at barnet selv kan give udtryk for, hvornår det ikke længere har lyst til at kysse sine forældre på munden. Ulla Dyrløv er enig i, at det kommer helt naturligt. 

Hvis barnet fortsætter med at ville kysse på munden, når det kommer ind i teenageårene, så er historien en anden. 

- Det kan være svært at sige præcis hvornår, men jeg synes, det er vigtigt at få lært vores børn, at det er intimt at kysse, og at det, når man bliver ældre, kan blive forvekslet med noget seksuelt og en anden for lyst, som man ikke skal have mellem forældre og barn, lyder det fra børnepsykologen. 

Selvom Ulla Dyrløv er ærgerlig over, at hver sjette dansker ikke finder det passende at kysse deres barn på munden, så siger hun til Samvirke, at det er okay at lade være. Så længe man blot sørger for at vise sin kærlighed fysisk på en anden måde. 

Hvornår skal man som forælder stoppe med at kysse sit barn på munden?
Forældre skal ikke kysse deres børn på munden: 17 %
Når barnet starter i børnehave eller før: 7 %
Når barnet starter i skole: 7 %
Når barnet bliver teenagere: 5 %
Når barnet flytter hjemmefra: 0 %
Når barnet selv viser, at det ikke har lyst til at blive kysset på munden af forældrene: 48 %
Forældre skal ikke stoppe med at kysse deres børn på munden: 6 %
Ved ikke: 10%

Puha: Dette er din klammeste madvane ifølge dit stjernetegn