Hvis du vil sikre, at den første date ikke bliver den sidste, så er der visse steder, du for alt i verden skal undgå at foreslå.
Det viser en undersøgelse blandt brugerne på Dating.dk, hvor 3000 singler har vurderet, hvilket sted, ud af syv klassiske muligheder, der er bedst og dårligst til en første date.
Her viser tallene med al tydelighed, at den evige klassiker med biograf og middag ikke imponerer.
I hvertfald ikke film-delen.
Læs også: Det vidste du ikke om dating: Så mange dater chefen eller boller på første date
Kun 1,7 procent af de adspurgte singler mener nemlig, at biografen er et godt sted til den første date. Og ikke meget bedre bliver det, hvis daten skal foregå på et museum, der med kun 3,5 procent af stemmerne indtager en anden-sidsteplads.
- Når vi skal lære hinanden at kende på første date, har vi brug for, at omgivelserne ikke virker for forstyrrende på os. Og det er netop problemet med de to steder, forklarer datingekspert og psykoterapeut Line Engell Gerhardt.
-Går man i biografen, er det for at opleve filmen, og ikke hinanden. På et museum er der risiko for, at kunsten bliver omdrejningspunktet for samtalen. Og det kan gøre os usikre i vores måde at vise os frem på, hvis vi ikke ved så meget om kunst, siger hun.
Næsten halvdelen af de adspurgte singler foretrækker til gengæld at mødes over en kop kaffe.
Det åbner også op for et andet godt trick, hvis den flotte fyr fra nettet havde lagt et filter på sit billede, som han desværre ikke kunne tage med sig ud i virkeligheden:
Mødes man på en café eller en gåtur på første date, kan den nemt afsluttes uden for meget ståhej, hvis det alligevel ikke føles rigtigt efter den første kop.
Læs også: Det her tidspunkt er det bedste at logge ind på et dating-site i år
Det bedste sted til en date
1) Over en kop kaffe eller te på en cafe: 40,6%
2) En gåtur: 21,3%
3) Middag på en restaurant: 16,5%
4) Hjemme i privaten: 11%
5) Over en drink på en bar: 5,3%
6) Museumsbesøg: 3,5%
7) I biografen: 1,7%
Kilde: Undersøgelse blandt 3000 singler på Dating.dk
Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: