Føtex-ansat gjorde noget ud over det sædvanlige for en syg kunde: Nu hyldes han på Facebook

Sol Stoffregen

10 år siden

|

12/08/2014

Dagens topnyheder

Nogle gange skal man kigge rigtig langt efter god kundeservice i supermarkeder, men i går overværede Maria Malou Jensen et rørende eksempel på det i Føtex i Esbjerg.

Oplevelsen gjorde så stort indtryk på den unge kvinde, at hun kort efter skrev om det på Facebook, hvor tusindvis har liket hendes hyldest til en hjælpsom Føtex-medarbejder ved navn Kim Kristensen.

Læs også: Karina må ikke komme i Fakta mere: - Det var en rystende oplevelse

I går var Maria Malou Jensen og hendes to søstre i Føtex i Esbjerg, her stødte de på en ældre, syg mand, der både havde svært ved at trække vejret og gå rundt. Søstrene hjalp manden hen til en stol og ville hente vand til ham.

"Da vi kommer hen til manden med vandet, sidder der en medarbejder (Kim Kristensen red.) på hug ved siden af manden og spørger ind til, om han skal bruge hjælp, eller om han skal ringe efter hjælp. Manden får vejret og siger, han bare skal ind og have lidt småting, men at han lige skulle have vejret først", skriver Maria Malou Jensen på Facebook og uddyber:

Læs også: Nu åbner Danmarks første gratis supermarked

"Den søde medarbejder spørger til, hvad manden skal handle. Manden fisker sin indkøbsseddel op af inderlommen og giver den til medarbejderen, som løfter mandens humør ved at spørge, om han vil oversætte indkøbssedlen, da medarbejderen simpelthen ikke kunne tyde, hvad det stod. Og manden giver et kækt grin fra sig og begynder at fortælle medarbejderen, hvad der står. Til sidst siger den søde medarbejder, at manden bare skal blive siddende og slappe af, så skulle han nok finde alle varerne for ham".

Kim Kristensens omsorg og hjælpsomhed rørte og overraskede Maria Malou Jensen, som tog et billede af Kim Kristensen, efter han havde havde handlet for den ældre mand.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

"Det er fandeme klasse-kundeservice og medmenneskelighed, det sparker røv!! Klasse gjort af Kim Kristensen, afdelingsleder i Føtex Esbjerg C!! Mange hilsner fra 3 glade og berørte piger!," konkluderer Maria Malou Jensen på Facebook.
 
Maria Malou Jensens hyldest til Kim Kristensen har høstet over 15.300 likes og mere end 500 delinger på Facebook i løbet af få timer.

Se Facebook-opslaget her: