For nyligt kunne Dagbladet Køge dermed berette, at to syvårige børn netop er blevet meldt til politiet for at have sparket og slået deres lærer med en pind på Borup Skole.
Det er og bliver desværre ikke et særsyn fremover, at helt små børn og unge meldes til politiet, fortæller jurist og konsulent i Danmarks Lærerforening, Camilla Bengtson til Dagens.dk:
- Vi har pt. minimum 100 verserende sager som den i Køge, hvor der er tale om vold fra elever. Det vil sige, at der er potentielt 100 sager, hvor elever kunne være blevet politianmeldt for vold efter den nye praksis i Erstatningsnævnet, siger Camilla Bengtson.
Anmeldelserne af børnene sker som et led i en ny praksis i Erstatningsnævnet for Voldsofre. Nævnet kræver som noget nyt, at der ligger en politirapport til grund, før en sag kan afgøres.
Både arbejdsskadeadvokater og Danmarks Lærerforening, som ellers begge repræsenterer de skadede, mener dog, at praksissen er uholdbar.
Det kan eksempelvis optrappe konflikten mellem børnenes familier og den institution eller skole, barnet er tilknyttet, at politiet involveres i en given sag, mener organisationerne.
Læs også: Matematiklærer vil frifindes for sextvang af elev
Både Skolelederforeningen, BUPL og Danmarks Lærerforening anbefaler dog modvilligt deres medlemmer at melde hændelserne til politiet, fordi den skadede risikerer ikke at få en erstatning, hvis vedkommende undlader at melde hændelsen til politiet.
Ulovlig praksis
Ændringen af den tidligere og mere lempelige praksis, hvor politianmeldelse ikke var nødvendigt, er sneget ulovligt ind fra sidelinjen, mener blandt andre advokatfirmaet KLA Personskade, der udelukkende arbejder med personskade og erstatning. Firmaet har derfor indledt en retssag mod Erstatningsnævnet for Voldsofre, da de mener, at den nye praksis ikke blev varslet, men sneget ind af bagdøren, og desuden også rammer med tilbagevirkende kraft.
- Arbejdspladserne bliver lige pludselig nødt til at opfordre deres ansatte til at anmelde en skade til politiet, selvom det kan skade relationen mellem eksempelvis den ansatte og en elev, patient, plejehjemsbeboer eller lignende, siger Gitte Møller Iversen, advokat og leder af KLA Personskade.
Desuden er det opsigtsvækkende, at praksissen gælder med tilbagevirkende kraft, hvorfor flere voldsramte nu også må slås med, at de ikke har meldt deres sag til politiet – inden nogen overhovedet vidste, at det
blev et krav.
- De risikerer, at de ikke får erstatning efter skaden, fordi praksis nu er, at der som udgangspunkt skal foretages politianmeldelse, og altså kun gives dispensation efter skærpede kriterier, fortæller advokat Gitte Møller Iversen.
Praksissen er derfor både skadende for den voldsramte og for de mange, som arbejder indenfor fx pædagogik, pleje og omsorg, uddyber hun.
For KLA Personskade er sagen et principielt spørgsmål om, hvorvidt et nævn må ændre praksis på den måde, og hvorvidt praksissen i det hele taget er lovlig. Civilstyrelsen har givet fri proces til sagen, da de også vurderer, at sagen er af principiel karakter, og sagen skal dermed føres ved Københavns Byret.
Læs også: 11-årig pige bortvist efter hun optog lærer true elev
