Her er de 10 mest populære hundenavne i Danmark

Morten Larsen

9 år siden

|

23/04/2015
Er din hund på listen?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'Kom så, Molly!'

Den sætning hører rigtig, rigtig masse danske hunde.

Molly er nemlig det navn, der topper en ny liste over de mest populære hundenavn i Danmark.

Herefter følger navnene Bella, Mille og Freja og ikke mindst Buster – men disse populære navn må stadigvæk nøjes med at bide alle Molly'erne i haserne på den opgørelse, der er blevet lavet af forsikringsselskabet Topdanmark.

Og som sådan er der ikke noget nyt i det.

Læs også: Han er som mig: Rørende venskab mellem pige uden fødder og hvalp uden pote

- Vi lavede samme opgørelse over hunde for nogle år siden, og overraskende nok er det de samme navne, der går igen i top fem, siger Lisbeth Troels-Schmidt fra Topdanmark.

Forsikringsselskabets opgørelse peger desuden på, at hundens fysiske udformning eller race, i flere tilfælde, påvirker ejeren til at vælge et særligt navn til sin hund.

- Blandt labrador retrievere, som er den mest udbredte race, er Molly og Bella de mest populære navne, siger Lisbeth Troels-Schmidt.

Kommisærens hund er populær

I den kendte østrigske tv-krimiserie 'Kommisær Rex' er hovedpersonen - udover et menneske, altså - schæferhunden Rex, og dette hundenavn har også gode kår i Danmark.

- Er du blandt dem, der har anskaffet sig en schæferhund, er du statistisk set mere tilbøjelig til at kalde din hund King, Kato eller Rex, fortæller Lisbeth Troels-Schmidt.

I opgørelsen er det også tydeligt, at den folkekære tv-serie 'Matador' stadig er en stor inspirationskilde blandt hundeejere af racerne dansk svensk gårdhund og jack russel terrier.

Ser man på opgørelsen over forsikrede hunde i Topdanmark, er det faktisk udelukkende disse to racer, der er navngivet Kvik, som grisehandlerens hund i 'Matador' hedder.

De 10 mest populære hundenavne i Danmark

Her følger en liste over de 10 mest populære hundenavne i Danmark:

1. Molly

2. Bella

3. Mille

4. Freja

5. Buster

6. Fie

7. Max

8. Charlie

9. Lune

10. Balder