Begrebet at være “særligt sensitiv” har vundet indpas i arbejdsmiljøforskning, i ledelsesregi og ikke mindst i klasseværelserne, når et genert eller indadvendt barn reagerer uventet negativt på larm og uro omkring sig.
Urolige forældre kan lave hjemmestest over nettet, der (af)diagnosticerer deres børn særligt sensitive, hvis de opfører sig påfaldende introvert eller på anden vis reagerer uventet i forhold til deres omgivelser.
Voksne kan læse bøger og undersøgelser, der slår fast, at hver femte menneske er særlig sensitivt. Men hvad betyder det at være (særligt) sensitiv?
Ikke noget specifikt, mener professor Barbara Hoff Esbjørn fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Den vage definition er dog ved at blive til en diagnose, og det skal vi passe på med, advarer hun:
- Hvad vil det sige at være særligt sensitiv? Betyder det, at nogle børn lettere bliver oprørte? Det gør nogle børn, men derfor skal vi alligevel udfordre dem. Intet tyder på, at de skal behandles anderledes, siger Barbara Hoff Esbjørn til bupl.dk.
Læs også: Nadia hyldes på nettet for at dele sin historie om at leve med ADHD
En trussel mod barnets udvikling
At være særligt sensitiv bruges om nogle personlighedstræk så som at være introvert, genert, reagere negativt på larm, støj og på for mange indtryk. Men at bruge begrebet som en diagnose er forkert, mener psykologen:
- Det gavner ikke barnet, at de voksne siger: ’Du er markant anderledes end andre, og derfor skal du have lov til at trække dig’. Man gør børnene en bjørnetjeneste, fordi man kan bruge prædikatet til ikke at hjælpe børnene til at udvikle sig. På den måde kan det blive en selvopfyldende profeti, siger hun.
Læs også: Hun tog et billede i 6,5 år - også med en sjælden sygdom
Frygter, at medicinalindustrien blander sig
Peter la Cour, der er sundhedspsykolog og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i København, peger på, at diagnose ofte opstår, I takt med at medicinalindustrien opfinder medicin til dem.
- En diagnose er ikke en objektiv størrelse, men en konstruktion, som har stor betydning. Antallet af depressioner er for eksempel steget dramatisk. Dengang jeg blev uddannet, fik to til tre procent en depression i løbet af et helt liv. I dag har otte til ni procent af den danske befolkning til enhver tid en depression. Det er en kraftig stigning, som sandsynligvis ikke kan forklares med ændringer i samfundet eller den slags, siger han til bupl.dk.
På samme vis opstod diagnose-boomet af ADHD-tilfælde samtidig med, at produktet Ritalin blev markedsført som behandling for ADHD.
Peter la Cour mener, at eksisterende produkter kan ende med at blive lanceret som medicin til særligt sensitive.
