Efter burka-forbud: Nu overvejer DF også at forbyde tørklæder

Nils Würtzenfeld

372 uger siden

|

06/10/2017
Indland
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Står det til Dansk Folkeparti, så bør offentligt ansatte og små piger bør ikke bære muslimsk hovedtørklæde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter der fredag har tegnet sig et politisk flertal for at forbyde de muslimske kvindedragter burka og niqab i det offentlige rum, er Dansk Folkeparti nu klar med endnu et forbud, der dikterer, hvordan kvinder bør gå klædt.

Det forklarer partiets udlændingeordfører Martin Henriksen, der efter burka-forbuddet peger på, at også hovedtørklæder bør forbydes.

I hvert fald for unge piger og offentligt ansatte. Det skriver Ritzau.

- Det er Dansk Folkepartis politik, at det også skal være forbudt at bære det muslimske tørklæde, altså religiøs hovedbeklædning, som offentligt ansat. Små piger bør heller ikke bære tørklædet, forklarer Martin Henriksen, der i første omgang glæder sig over udsigterne til et burka og niqab-forbud.

- Nu har vi fået flertal for vores politik om at forbyde burka og niqab, altså de heldækkende dragter. Det er så det, vi forsøger at få hjem i første omgang, siger han og uddyber:

- Når vi har fået det på plads, arbejder vi videre med at gennemføre DF's politik på andre områder, lyder det fra udlændingeordføreren.

DF har dog endnu ikke et sendt et beslutningsforslag om religiøs hovedbeklædning i Folketinget.

Læs også: Nu melder Socialdemokratiet klart ud: Burkaen skal forbydes