Chikane af lesbisk par fortsætter: Mand trængte ind i haven

Ninna Andreasen

|

26/10/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til i går trængte en mand ind i haven hos et lesbisk par med to børn i Mariager.

På havebordet efterlod han en seddel, hvor der stod “Syndere!”.

Det skriver Randers Amtsavis.

Sedlen blev efterladt omkring klokken 3. Parret vågnede, fordi hunden larmede og ville ud.

“Her så jeg manden, der var ved at trænge ud gennem hækken. Jeg stod to meter fra ham og kunne tydeligt se ham,” siger Tulle Krøyer, som bor i huset sammen med sin partner og deres to børn.

Episoden var en yderligere eskalering af den chikane, parret har oplevet.

Gennem de seneste to måneder er de blevet chikaneret af en person, der tilsyneladende mener, at deres livsform er i strid med kristendommen.

Det udmøntede sig i, at familien har fået tilsendt bibelvers og lignende breve og poser med hundelort.