En række autostole flopper så markant i en ny, stor test, at FDM og en række europæiske bil- og forbrugsorganisationer fraråder forældre at købe eller bruge stolene til deres guldklumper.
Under testene er flere stole bukket under for presset, og kan fx ikke klare sig under et frontalt sammenstød. Derudover har en stor del af stolene så høje mængder af skadelige stoffer, at FDM fraråder forældre at bruge sæderne.
- I den seneste test så vi, at en stol monteret med en trepunkssele, rev sig løs fra basen, hvilket i den virkelige verden vil kunne få fatale følger. Så det vidner om, at det stadig er nødvendigt at holde øje med producenterne, siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på Motor.
Læs også: Sådan vælger du en sikker autostol til dit barn
Testene er foretaget blandt 30 autostole i tre forskellige vægtklasser – altså både til spædbørn og til de lidt større børn.
Resultaterne viser, at det ikke er prisen, der afgør, om en stol er sikker eller ej:
- Der er overraskende stor forskel på bedst og værst. Resultatet afhænger ikke engang af stolens pris, så der er intet andet at gøre, end at følge testresultaterne, når stolen skal vælges, uddyber Søren W. Rasmussen.
Læs også: Forældre i vildrede om autostole: Risikerer både bøder, klip i kørekortet og børnenes sikkerhed
Du kan se oversigten over de bedste og værste autostole via linket her eller som en samlet oversigt i galleriet nedenfor.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: